Der er bid i de jyske hugorme. De senere år har man på Ringkøbing Sygehus oplevet en støt stigning i antallet af patienter, der kommer ind med hugormebid. Sygehuset behandler cirka en sjettedel af alle hugormepatienter i Danmark, skriver Berlingske Tidende.
- Vi er efterhånden oppe på at behandle cirka ti patienter for hugormebid om året, og alene i år har vi behandlet fire patienter på området. Det er min klare fornemmelse, at det er væsentlig flere end for bare få år siden, siger afdelingssygeplejerske ved sygehuset Else Trabjerg til Berlingske.
Også på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg oplevede man fra 2000 til 2003 tæt på en fordobling i hugormebid.
Det er især badegæster, der møder hugormene i klitterne ved stranden, for der kan de giftige bæster også godt lide at slikke sol. Pigerne træder ofte i ormene, som kvitterer med et bid, mens drenge har en tendens til at samle slangerne op, hvorefter de bliver bidt i hænderne.
Hugormegift minder om hvepses, og det er der også kun cirka 20 procent af de bidte, der har brug for modgift. Der er da også kun 0,02 procents risiko for at dø af et hugormebid.
Fra 1900 til 1947 døde syv danskere efter mødet med en hugorm, men de sidste 50 år er det kun en udenlandsk turist med svagt hjerte, der er bukket under for en dansk hugorm. Det var i 1984.
Hugormen er Danmarks eneste giftslange og kan blive op til 80 cm lang.
Den kan kendes på sit karakteristiske zigzagbånd på ryggen .
Hugormen er fredet - det har den været siden 1981.
For at undgå hugormebid, bør man faktisk gå med gummistøvler, når man er i områder med mange hugorm.
Alternativt kan man trampe i jorden, når man går - det skræmmer hugormene væk.
Tag aldrig en hugorm op i hånden - husk at lære dit barn det også.