Hvis en elev i 8. klasse ikke vurderes at ville være klar til at begynde på en ungdomsuddannelse efter 9., er det meningen, at eleven skal have ekstra hjælp.
Men 40 procent af de ikke-uddannelsesparate elever oplever, at der ikke er sket noget særligt, efter at de fik besked om, at de næppe ville blive klar til at gå i gymnasiet, på handelsskolen eller en anden ungdomsuddannelse.
Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.
Det er et højt tal, mener chefkonsulent Anne Sophie Madsen, der står bag undersøgelsen.
- Intentionen med hele uddannelsesparathedsvurderingen er, at man får en særlig indsats mellem 8. og 9. klasse, der kan sikre, at man kan blive parat til en ungdomsuddannelse, siger hun.
- Så jeg synes, at det er et stort tal, når 40 procent faktisk ikke oplever, at der er sket noget.
Konsekvensen er, at eleverne oplever at stå alene med deres vurdering, forklarer Anne Sophie Madsen. Og det er vel at mærke en vurdering, der har stor betydning for eleverne.
- Det kan i sidste ende være demotiverende og måske føles som en dom snarere end som en hjælp til den enkelte elev, siger hun.
588 elever, der er erklæret ikke-uddannelsesparate har deltaget i undersøgelsen.
/ritzau/