* I 16 superligakampe blev det til hele 11 nederlag.
* Blot 3 sejre blev det til, og efter 11 point i de 16 kampe blev Bordinggaard fyret søndag 11. november efter 1-2-nederlaget i bundkampen til Brøndby.
* Bordinggaard har ellers et fint cv. Han var fra 2006 til 2011 U/21-landstræner. Sidste sommer stod han i spidsen for Danmark ved EM på hjemmebane, men holdet skuffede og gik ikke videre fra gruppespillet.
* Fra 2002 til 2006 var han assisterende landstræner for Morten Olsen, og Bordinggaard er før blevet bragt i spil som ny landstræner efter Morten Olsen.
* Fra 2001 til 2002 var han cheftræner for Vejle Boldklub, som han førte til oprykning til Superligaen.
/ritzau/