Du er sikkert udmærket tilfreds med din lille bambuscomputer med Windows Vista, trådløs mus og en harddisk på 80 GB.
Men det er de bare ikke på Københavns Universitet.
Her har højenergi-fysikerne lige investeret i landets største og hurtigste supercomputer, der vil få it-nørdernes tastaturer til at kortslutte i mundvand.
Computeren ankommer om kort tid til Niels Bohr Instituttet i København - på to lastbiler i 3.000 papkasser. Og når tre mand har brugt en uge på at samle uhyret, fylder den det samme som fire forslugne amerikanske køleskabe.
Til gengæld kan den lidt mere end downloade musik og afvikle World of Warcraft.
250.000 GB harddisk
IBM-supercomputeren består af 400 CPU ere og er udstyret med 3.584 GB Ram og 250.000 GB harddisk.
Og den kolossale regnekraft skal også bruges til noget stort.
I samarbejde med forskere i CERN, den europæiske organisation for atomforskning i Génève i Schweiz, skal danske højenergi-fysikere være med til at opklare, hvilke stoffer og kræfter, der var på spil i de første millisekunder efter Big Bang for 13,7 milliarder år siden.
I en 27 kilometer lang atom-accelerator vil forskene i Schweiz til næste år skabe mini Big Bangs , hvor atomkerner skal kollidere med voldsom energi og nedbrydes til de allermindste elementarpartikler.
Milliarder af partikler
Sammenstødene bliver målt af kæmpestore avancerede detektorer, der sprøjter enorme mængder af data ud. Og her kommer den danske supercomputer ind i billedet.
- I kollisionerne skabes der milliarder af partikler, som vi skal analysere, for at se, om det er dén partikel, vi leder efter, nemlig den såkaldte Higgs-partikel, som ifølge vores teorier giver alle partikler masse, altså tyngde, fortæller Jørgen Beck Hansen, der er partikelfysiker på Niels Bohr Institutet.
Han indrømmer, at det er som at finde en nål i en høstak.
Supercomputeren er værktøjet, der kan gøre det muligt.