Folkene bag DR1 s dramaserie Forbrydelsen afviser, at seerne kan få hjælp til at regne ud, hvem der myrdede Nanna Birk Larsen ved at analysere navne.

»Man skal ikke lade navnet spille en rolle. Hverken for helte eller skurke, for så er det jo afsløret alt for hurtigt. Tænk på tegneserier, hvor de onde hedder noget meget skurkagtigt som Sorte Slyngel, Store Stygge Ulv eller Hexia de Tricks. Det er fint til børn, men i voksen- dramatik går det ikke,« siger Forbrydelsens producent, Piv Bernth, som forklarer, at der ikke lå de store overvejelser bag, hvad personerne i Forbrydelsen endte med at hedde. Faktisk var det lidt tilfældigt.

Det var for eksempel planen, at Sarah Lund skulle have heddet Lundstrøm, men det blev til sidst lavet om, fordi det var for svensk. Og så mente forfatteren bag serien, Søren Sveistrup, at der var noget politiagtigt over Lund.

Ifølge Piv Bernth er det vigtigste at finde nogle navne, folk kan huske, og derfor undgår de sen -navne. Derfor vil man aldrig se en Hansen eller Jensen i spidsen for en dramaserie.

Er Lund morderen?

Men kan det virkelig passe, at det er så tilfældigt, hvad personerne hedder?

Eller er det helt bevidst, når der ikke er nogen, der hedder Troels Hartmann, Vagn Skærbæk eller Lennart Brix i virkeligheden?

Vil det være nemmere at lade en af dem være morderen, når der ikke er nogen i den virkelige verden, der skal stå til regnskab for deres fiktive navnebrødres gerninger?

Piv Bernth afviser igen, at man kan regne noget som helst ud ved hjælp af personernes navne.

»Hvem siger, at Sarah Lund ikke er navnet på skurken? Det kan det sagtens være. Det er ikke navnet, der gør skurken, men karakteren,« siger hun.