National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har tirsdag anholdt en 45-årig mand fra Aalborg. Han er sigtet i en sag, der drejer sig om hvidvask af ca. 10 millioner kroner gennem adskillige fakturafabrikker i perioden fra 2020 - 2024. En 36-årig kvinde fra Aalborg er ligeledes sigtet i sagen, der er efterforsket i regi af det nationale Al Capone-samarbejde.
Fem lokationer i Nordjylland blev samtidig ransaget sammen med Skattestyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Gældstyrelsen. Her har myndighederne beslaglagt flere Harley Davidson motorcykler, blandt andet med henblik på inddrivelse af gæld til det offentlige.
Den anholdte er løsladt efter afhøring, men er fortsat sigtet.
- Jeg er tilfreds med, at vi efter en længere efterforskning har kunnet skride til anholdelse og beslaglæggelser. Sagen viser værdien af et stærkt myndighedssamarbejde, hvor vi kombinerer vores kompetencer, siger ledende politiinspektør i NSK Michael Kjeldgaard.
- Er et af tiltagene i Bandepakke IV, der blev vedtaget i Folketinget i 2024.
- Samarbejdet går målrettet mod at bekæmpe bandemiljøets organiserede økonomiske kriminalitet.
- Det sker i samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen og NSK.