Finanspagten er udtryk for økonomisk sparepolitik og gør os blot mere sårbare over for kommende kriser.

EU-lederne burde i stedet føre en offensiv finanspolitik, hvor offentlige investeringer skal skabe flere arbejdspladser i stedet for den finanspagt, som Helle Thorning-Schmidt og 24 af hendes europæiske kolleger skriver under på fredag under et EU-topmøde i Bruxelles.

Meldingen kommer fra professor i Økonomi ved RUC Jesper Jespersen, der vurderer, at finanspagten blot er et forsøg på at begrænse muligheden for at føre en økonomisk politik over budgettet.

"Man begrænser mulighederne for at rette op på en samfundsøkonomisk udvikling, som er kommet i krise - først og fremmest målt på arbejdsløshed," siger han.

Finanspagten koncentrerer sig kun om de nationale budgetter og glemmer, at underskud går hånd i hånd med arbejdsløshed, mener han.

"Man skulle have anlagt en samfundsøkonomisk synsvinkel, hvor man først og fremmest satser på at mindske arbejdsløsheden, fordi det er den væsentligste enkeltårsag til underskuddet," forklarer han.

I stedet skulle man fra EU-ledernes side have skelet til fortiden. I starten af 1990erne gav Nyrup-regeringen den danske økonomi, som også dengang var gældspræget, et 'stød'.

Offentlige investeringer og skattelettelser på tilsammen 20-25 milliarder kroner og en grundig oprydning i finanssektoren endte med at stabilisere økonomien og kvæle arbejdsløsheden.

"Man fik så sat gang i det private erhvervsliv, og da de offentlige investering var ført igennem, var de private virksomheder villige til at investere," konstaterer Jesper Jespersen.

"Samtidig gjorde man noget for lånemulighederne. For et af de problemer, som vi har i både dansk og europæisk økonomi, er, at den finansielle sektor ikke kan levere sin del af varen. Den er for ustabil og ikke villig til at investere," lyder det videre.

Hans Martens, der er chef for den europæiske tænketank European Policy Centre (EPC), mener imidlertid ikke, at der er nogen vej udenom at være med for Danmark.

"Gu er den da restriktiv, men man skal være både blind og dum for ikke at kunne forstå, hvorfor det er nødvendigt," siger han.

Den danske debat har sået tvivl om, hvorvidt Danmark ved at skrive under vil blive trukket med ned i særligt de sydeuropæiske eurolandes økonomiske morads. Men Danmark sidder alligevel allerede i saksen, forklarer Hans Martens.

"Du kan skrive under eller lade være. Men som det kører i Europa kan Danmark jo ikke bare stå uden for euroen og føre en offensiv udgiftspolitik, for så vil markedet straffe os. Hvis du ikke kommer ind under paraplyen, står du mere sårbart," lyder det.

Helle Thorning-Schmidt ankommer sammen med sine kolleger til topmødet i Bruxelles sidst på eftermiddagen torsdag. Efter planen skriver de 25 lande, der er med i pagten under fredag morgen.