Folkene bag den populære amerikanske tegneserie The Simpsons har et brændende ønske om at få de tidligere kongelige Harry og Meghan til at medvirke i deres serie i et afsnit.
Ikke kun som tegnet figurer, men parret skulle ifølge The Sun også lægger deres egne stemmer til figurerne. Folkene bag serien har dog endnu ikke kontaktet dem.
Harry og Meghan har allerede været i kontakt med flere film- og produktionsselskaber. Især Meghan, som har en fortid i bl.a. serien "Suits", er interesseret i at lægge stemme til Disney-film, forlyder det.
De bliver ikke de eneste kendte englændere, som deltager i The Simpsons. Således har blandt andre Paul McCartney været med i et afsnit, hvor Lisa nægter at spise kød.