Prins Joachim betalte folkegaven på 13 mio. kroner tilbage, da han solgte Schackenborg Slot. Det var en gave, han fik, da han giftede sig med Alexandra og flyttede ind på det faldefærdige sønderjyske gods.
Nu har hans fjerne slægtning gjort det samme. Harry og Meghan har i dag betalt den engelske stat tilbage for den renovering, som de betalte for deres tidligere residens, Frogmore Cottage.
Parret har underskrevet en gylden aftale med streaming-giganten Netflix for nylig, så nu er der råd til at betale tilbage åbenbart. Beløbet er 2.4 mio. Pund svarende til 20 mio. kroner.
En talsmand for hertugen af Sussex, som Harry hedder officielt, bekræftede, at hele beløbet er betalt tilbage, men mange mener, at det tog lige lovlig lang tid at hoste op med beløbet. Parret har nemlig kunnet betale beløbet tilbage, hvis de ville lang tid før, at de indgik aftalen med Netflix.
Frogmore Cottage tilhører nu dronning Elizabeth, som også var hende som i sin tid gav ejendommen til Harry og Meghan, da de blev gift.
Harry og Meghan vil som en del af Netflix-aftalen blandt andet optræde i flere dokumentarprogrammer.
- Vi vil fokusere på at lave indhold, der oplyser, men også giver håb. Som nye forældre er det vigtigt for os at lave inspirerende familieprogrammer, lød det fra dem i forbindelse med offentliggørelsen af aftalen.
Parrets beslutning om at træde tilbage fra det britiske kongehus kom i kølvandet på en konflikt mellem parret og især de britiske tabloidmedier. Efter bruddet med kongehuset fløj parret først til Canada for at bosætte sig og efterfølgende til USA.
De har siden købt et hus Los Angeles-bydelen Montecito. Her bor de med deres søn, Archie.