Fra 7 morgen til 22 aften er der hver eneste dag krav om, at man skal kunne færdes sikkert på fortov ved din grund.
Det er en del af lovgivningen om glatførebekæmpelse, og den er naturligvis særligt relevant i vinterhalvåret. Det er vigtigt, at du sætter dig godt ind i reglerne, der er på området, så du ikke pludselig står i en situation, hvor der er folk, der er faldet på dit ansvarsområde.
Er du klar over, hvad der egentlig tæller som dit ansvarsområde? Generelt set er det fra 10 meter fra skellet, der gælder, og der er krav om, at du skal rydde i hele fortovets bredde. Det er ikke ualmindeligt at se, at der blot er skrabet en enkelt sneskovls bredde på mange fortove, men det er faktisk ikke nok til at leve op til de krav, der er på området. Sørg derfor for lige at stå op i god tid og få skrabet fortovet, hvis det har været snevejr. Desværre er det sådan, at det kan medføre erstatningskrav helt op i omegnen af 100.000 kroner, hvis der bliver rejst sag mod dig, fordi du ikke har saltet, og det har ført til en skade.
Sådan salter du bedst
Har du oplevet, at der kan være forskel på salt? Mange køber bare en billig salt i supermarkedet, og det kan du da også komme langt med – men faktisk er der forskel i kvaliteten, og du vil måske opleve, at der er nogle typer af salt, der fungerer bedre end andre.
Salt er hårdt for både biler, dyr og miljøet, og det anbefales derfor at spare på det, hvor det er muligt. På den måde kan du også selv spare lidt på pengene, for der ryger hurtigt rigtig mange kilo salt i løbet af en vinter. Et forslag kan være, at du blander saltlage af vand og salt, du kan sprede – du når et noget større areal med en mindre mængde salt, men det er lige så effektivt.
Har du ikke salt til rådighed? Hvis ikke du har nået at købe salt hjem og er blevet overrasket af glatte veje, kan du overveje at sprede sand, hvis du har det liggende. Kattegrus kan også bruges. Her er dog en risiko for, at der spredes partikler til luften, hvilket betyder, at det ikke er muligt at svanemærke denne løsning.