Hvad er det egentlig Helle Thorning-Schmidt vil med de 12 minutter, og hvordan er det med Lars Løkke Rasmussen og skattelettelser? Valgkampen er fyldt med spørgsmål, de fleste har svært ved at få hovedet omkring, og det er ikke nemmere, hvis man ovenikøbet har en udviklingshæmning.
Derfor foreslog Det Centrale Handicapråd i april sidste år Indenrigsministeret at udstyre stemmesedlerne med billeder på kandidaterne. Det vil gøre det nemmere for de udviklingshæmmede vælgere at genkende deres yndlingskandidat, mener rådet, men forslaget blev afvist af indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder.
"Forslaget blev jordet totalt, bl.a. fordi stemmesedlen i København f.eks. ville blive otte meter lang," siger han til Newspaq og beskriver, hvordan vælgerne ville skulle ligge på gulvet for at få overblik over sedlen.
Den afvisning er "nonchalant", mener Tue Byskov Bøtkjær, der er formand for Det Centrale Handicapråd.
"I stedet for bare at sige, det kommer til at virke uoverskueligt, så kunne man jo prøve at afdække hvilke muligheder, der er for at gøre stemmesedlerne lettere tilgængelige. Det mest oplagte ville være at tale med nogle af de mennesker, der har et handicap," siger han til Newspaq.
Deltagelse i demokratiet er en menneskeret, og kapitel 29 i FN's handicapkonvention indeholder en særlig beskyttelse af netop udviklingshæmmedes ret til at bruge deres demokratiske stemme.
Fra 2008 til 2010 satte et fælles europæisk samarbejde under FN ved navn 'Min Mening Min Stemme' (M.O.TE) fokus på den rettighed. Interviews med udviklingshæmmede viste, at der i Irland er stor succes med fotografier af kandidaterne på stemmesedlerne.
Center for Ligebehandling af Handicappede var med i samarbejdet, men blev lukket ved årsskiftet. Institut for Menneskerettigheder og Det Centrale Handicapråd deler nu området mellem sig. Her har man valgt at starte med at prioritere andre ting.
"Det er indenrigsministeriets ansvar at sørge for, at mennesker med handicap kan stemme på lige fod med andre til valget," siger Signe Stensgaard Sørensen fra Institut for Menneskerettigheder, der er projektleder for ligebehandling på Institut for Menneskerettigheder.
Indenrigsministeriet sørger for de helt lavpraktiske ting, som at der er adgang for kørestolsbrugere og hjælp til f.eks. blinde, men for nogle grupper af handicappede er det ikke løsningen.
"Noget af det, der er vanskeligt tilgængeligt for mennesker med udviklingshæmning er at få overblik over selve stemmesedlen," forklarer Signe Stensgaard Sørensen, og henviser til erfaringerne om billeder på stemmesedlerne.
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder mener, at der er fin tilgængelighed for alle, og hvis der skal gøres noget ekstra, er det ikke op til Indenrigsministeriet.
"Det er kommunerne, der i givet fald skal gøre det. Det er dem, der står for valget," siger han til Newspaq.
Formanden for pårørendeforeningen LEV opfordrer ministeren til at lave fælles retningslinjer, så alle folk med udviklingshæmning får samme muligheder for at deltage i demokratiet.