Loven siger, at en sigtet i en straffesag har ret til at ikke at sige noget. Men tavsheden kan alligevel koste dyrt.
Det er læren af en dom, som Østre Landsret har afsagt forleden om erstatning til en af de tiltalte i det, der er blevet kaldt Danmarks største hackersag.
Den i dag 24-årige mand var varetægtsfængslet i en meget længere periode end den dom, han endte med at få.
Godt 300 dage for længe tilbragte han i en celle i forhold til dommen, som faldt i oktober 2014. Den lød på fængsel i seks måneder.
Alligevel har først anklagemyndigheden og nu også landsretten afvist hans krav om 744.280 kroner. Beløbet er blandt andet opgjort efter de faste takster for uberettiget varetægtsfængsling. Dertil kommer erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og for politiets aflytning af ham i cellen i Ringsted Arrest.
Politiet mistænkte ham for at have deltaget i en svensk mands angreb på it-selskabet CSC's systemer. Her stjal svenskeren oplysninger fra for eksempel politiets kriminalregister og Det Centrale Personregister (CPR).
Imidlertid var der kun bevis for, at han forsøgte at medvirke til hacking, inden det faktisk lykkedes for svenskeren at bryde ind.
Efter anholdelsen nær en bekendts lejlighed i sommeren 2013 valgte han ikke at sige noget til politiets efterforskere.
At en borger har benyttet sig af sin ret til tavshed, skal normalt ikke bruges imod vedkommende, når erstatningen senere skal fastsættes. Men her er det okay at gøre en undtagelse, mener dommerne.
På baggrund af sin egen begrænsede involvering i den alvorlige sag var der "en særlig anledning" for ham til at søge at rense sig for politiets mistanke, har byretten på Frederiksberg sagt. Derfor var han selv ude om den lange overtid, mener både by- og landsret.
Den unge mand havde selv en mistanke om, at han blev aflyttet i et halvt års tid i cellen i Ringsted. Det var lidt for tilfældigt, at en bekendt pludselig blev anbragt i nabocellen, har han forklaret.
I øvrigt fremgår det af dommen, at CSC på et tidspunkt indkaldte den unge til en jobsamtale. Men på grund af stress måtte han melde afbud.
Hans advokat, Mads Kramme, oplyser, at det ikke er besluttet, om sagen skal forsøges indbragt for Højesteret.
/ritzau/