Den kan ætse menneskers hud med sin saft og give sår, der kan tage op til et halvt år om at hele.
Og den kvæler på brutal vis de danske planter ved at skygge for lyset. Den kaukasiske indvandrer-plante kæmpe-bjørneklo har i de seneste år bredt sig som pest i det danske landskab, på trods af at danske kommuner hvert år poster et tocifret millionbeløb i bekæmpelsen af planten.
Men danske biologer har fundet et hemmeligt våben mod bjørnekloen, som forurener langt mindre end kemiske ukrudtsmidler. Fåret. De pelsklædte dyr er nemlig rene dræbermaskiner, når de får lov til at gå løs på bjørnekloen.
- Fåret er et af de mest effektive våben, vi har i dag. De er helt vilde med at spise kæmpe-bjørneklo, og de er beskyttet mod saften på grund af deres tykke pels. Samtidig er fåret meget hårdhudet omkring munden, siger Rita Merete Buttenschøn fra instituttet Skov og Landskab på Københavns Universitet.
En af de kommuner, der benytter det effektive firbenede våben, er Vejle. Her har man ansat 160 får og en hyrde.
- Så snart jeg havde lært mine ældste får at æde bjørnekloen, lærte de deres lam at gå i krig med bjørnekloen. Så nu har vi 160 kampklare får, som på en enkelt sommer kan rydde en mark med bjørnekløer, fortæller fårehyrde Karl Møller, der har fordelt fårene i små kommandoenheder forskellige steder i kommunen, som han hver dag besøger.
Men selvom fårene er effektive, er kampen ikke forbi.
- Det tager op til ti år med intensiv græsning, før vi har udryddet dem totalt. Bjørnekloen er uhyggelig hårdfør, vurderer fårehyrden.