Op til 37 elever i hver klasse, lukninger af gymnasier i provinsen og dårligere undervisning. Det lyder som et skrækscenarium, men det kan blive til virkelighed på landets gymnasier med den nye finanslov, frygter gymnasieelever, lærere og rektorer.
Fra nytår overgår landets gymnasier fra amterne til staten som en del af strukturreformen. Og fra 2008 skal gymnasierne have midler efter en såkaldt taxameterordning, hvor skolen får et vist beløb per elev. Denne overgang skulle ifølge gymnasiereformen fra 2003 ? og strukturreformen ? ikke koste gymnasierne en krone i merudgifter. Men beregninger fra rektorernes og gymnasielærernes foreninger viser, at gymnasierne reelt står til at miste mere end 130 millioner kroner næste år.
»Vi kan simpelthen ikke overholde regeringens flotte målsætning om uddannelser i verdensklasse, når gymnasierne oplever nedskæringer af dette omfang,« siger formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly.
Undervisningsministeren afviser, at den pulje på 90 millioner kroner, som regeringen har sat af til kompensering af gymnasierne, skulle være for lav.
»Vi snyder ikke på vægten. Vi har lovet udgiftsneutralitet, og det overholder vi til punkt og prikke. Vi har sat vores embedsfolk til at regne på det, og jeg er sikker på, at der ikke er noget at komme efter,« siger Bertel Haarder.
De danske gymnasieelever tror mest på deres egne lærere og rektorers evne til at regne. Derfor frygter eleverne også dårligere forhold på gymnasierne.
»Rigtig mange gymnasier har i forvejen dybt kritisable forhold, og disse besparelser kan ikke undgå at gå ud over elevernes undervisning. Enten fordi vi bliver flere i klasserne, eller fordi der skal fyres lærere,« siger Rosa Lund, formand for de Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Finansloven ventes at falde endeligt på plads tirsdag.