Tre politikere fra det yderliggående græske højreparti, Gyldent Daggry, blev onsdag sat på fri fod, mens de venter på, at retssagen om, at de skulle tilhøre en kriminel gruppe efter en partitilhængers drab på en anti-racistisk rapper, skal gå i gang.
Det meddeler en domstol i den græske hovedstad, Athen, der samtidig siger, at et fjerde medlem forbliver varetægtsfængslet.
Den overraskende beslutning komplicerer den græske regerings forsøg på at sætter en stopper for partiet, efter at en af dets sympatisører stak en antifascistisk rapper ned i sidste måned.
Gyldent Daggry har raset mod Grækenlands gældskrise, finansielle nedskæringer, høj arbejdsløshed og korruption. Desuden er partiet meget indvandrerkritisk.
Partimedlemmerne er officielt blevet anklaget for beviser, der sammenkæder partiet med en række af angreb, heriblandt knivstikkeriet mod rapperen Pavlos Fissas 17. september og drabet på en indvandrer tidligere i år.
Senere onsdag bliver den 56-årige partileder af Gyldent Daggry Nikos Michaloliakos fremstillet for Retten i Athen.
Hvis de anklagede bliver kendt skyldige, kan de se frem til mindst 10 års fængsel.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.