Hvad giver man konen, der har alt?
En hel dag i køkkenet. Med Jamie Oliver.
Det var i hvert fald, hvad sangeren og Gwyneth Paltrows ægtemand, Coldplays forsanger Chris Martin, gjorde, da han for et par år siden skulle finde på en fødselsdagsgave, der ville slå benene væk under Paltrow. Valget faldt på Jamie Oliver, og det var ikke svært at sige ja for den drengede madstjerne, fortæller han til avisen Daily Star.
- Jeg kender Gwyneth, fordi hendes mand Chris ringede og spurgte mig, om jeg ville give hende en undervisningslektion på hendes fødselsdag. Jeg er stor fan af Coldplay, og Gwyneth er en sød kvinde, så den var i huset nærmest med det samme, fortæller Oliver.
Sammen brugte de ifølge Jamie Oliver det meste af eftermiddagen i køkkenet, hvor de tilberedte anderagu. Senere dukkede en lille flok af skuespillerindens venner op for at fortære resultatet af anstrengelserne.
Det er nu ikke fordi, Gwyneth Paltrow ikke laver mad selv. Faktisk har den 40-årige skuespillerinde udgivet flere kogebøger, og opskriften på anderaguen sneg sig da også med i kogebogen "My Father's Daughter: Delicious, Easy Recipes Celebrating Family And Togetherness".
Newspaq
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.