Ingen kan beskylde de to grønlandske folketingsmedlemmer, Lars-Emil Johansen (Siumut) og Juliane Henningsen (IA), der i dag har tænkt sig at blande sig i debatten om afviste asylsøgere, for at være hyppige gæster i folketingssalen.
Men på trods af, at nyvalgte Juliane Henningsen ikke har deltaget i forhandlingerne eller afstemningerne om ét eneste af de syv lovforslag, der har været siden valget, forklarer hun gerne, hvorfor det er så vigtigt for hende at blande sig i dag, når asylområdet skal diskuteres.
- Det er tvingende nødvendigt, for sagen er ekstraordinær. Danmark fører asylpolitik på hele rigets vejne, og det handler om menneskesyn, siger hun.
Men ikke engang da der lige efter valget var et lovforslag, der handlede om den grønlandske folkeskole, deltog I. Er det ikke paradoksalt?
- Nej, for da havde Landstinget allerede taget stilling til spørgsmålet, og debatten i Folketinget omhandlede en beslutning, som Grønland endnu ikke har beslutningskompetence over. Derfor var der ingen grund til, at vi blandede os, siger Juliane Henningsen.
Men den begrundelse giver Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen, ikke meget for.
- Jeg havde faktisk forberedt en tale i forbindelse med det lovforslag, der lagde op til en debat med de grønlandske medlemmer. Og så var der bare ikke nogen, hvilket jeg finder underligt. Det var det grønlandske hjemmestyre, der havde bedt os om at lave nogle ændringer, og derfor så jeg det som en oplagt mulighed for at diskutere det med politikerne fra Grønland.
Juliane Henriksen afviser dog kritikken:
- Jeg ser ingen grund til at debatere grønlandsk skolepolitik med Dansk Folkeparti, siger hun.