Grisen ligger bedøvet på ryggen. Trynen er snøret sammen med en stram snor, og ud ad munden løber en række slanger. En af lægerne på operationsstuen hælder saltvand fra en steril pose ned i grisens lunger.
»Vi skal først gøre grisen syg, men ikke så syg, at den dør af det,« forklarer hjerte-lungekirurgen i den grønne kittel, Benedict Kjærgaard.
På en computer begynder en advarselslampe at blinke rødt. Grisen mangler ilt. Det er også meningen, for nu skal den nye kunstige lungemaskine tage over og holde liv i kroppen fire timer endnu, så slutter forsøget. Grisen aflives.
Sidste år blev der sat ny rekord i griseforsøg i Danmark med 8.349 forsøg. Det er næsten 2.000 flere forsøg, end der var i Danmark seks år tidligere.
De uheldige grise
»Det er en øget erkendelse af, at grisen er meget god at bruge som forsøgsdyr til at forske i sygdomme. Vi har det store held, at grisen ligner os. Det er knap så heldigt for grisen,« konstaterer Jens Christian Djurhuus, professor på Klinisk Institut, Århus Universitetshospital.
Han mener, at forsøgene har ført til nye bedre behandlinger, som redder liv.
»Hvis vi ikke kunne bruge grise til forsøg, skulle man lave mange forsøg med mennesket i stedet,« siger han.
Hos Dyreforsøgstilsynet forklarer veterinær Jens Peter Olesen, at for 20 år siden var det mere almindeligt at bruge hunde, katte og kaniner til forsøg, men nu har grisen taget over.
»Man er blevet dygtigere til at anvende grise til forsøg, og det giver nogle gode resultater,« forklarer dyreforsøgsveterinær Jens Peter Olesen.
I årsberetningen fra Dyreforsøgstilsynet kan man læse, at der især bliver brugt flere grise til grundforskning og i medicinalindustrien. Kirugerne bruger også en anelse flere grise til operationer, inden de bruger teknikken på mennesker.
Hos Dyrenes Beskyttelse beklager man, at der bliver brugt så mange forsøgsdyr.
»Vi siger ikke, man skal stoppe med dyreforsøg i morgen, men man skal finde alternativer, så man ikke skal bruge så mange dyr i fremtiden. Man oplever ofte, at når medicin har været testet på dyr, så virker den ikke nødvendigvis på mennesker,« siger Tom Bengtsen, dyreværnsinspektør for Dyrenes Beskyttelse.
Han efterlyser flere forsøg med menneskeceller eller computersimulationer, så man slipper for dyreforsøgene.
På hospitaler til kirurgi, test af nye operationer og maskiner. Forsøgene har blandt andet ført til bedre behandling indefor urinvejssygdomme hos børn, rygmarvsskader og kunstige hjerteklapper.
Medicinalindustrien laver blandt andet griseforsøg for at blive klogere på sukkersyge og fedme.
Landbruget laver forsøg med foderet til grisene og forskellige staldsystemer.