Det vil slet, slet ikke kunne betale sig for det danske samfund, hvis studerende skal til at betale for deres studier.
Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) i en ny analyse.
"Det vil være fuldstændig hul i hovedet at indføre brugerbetaling på en forretning, som vi kan se, er millioner og milliarder værd," fastslår senioranalytiker Mie Dalskov Pihl.
Analysen kommer i kølvandet på, at først Venstre og siden flere borgerlige stemmer har luftet tanken om betaling for uddannelse i Danmark.
Færre vil få uddannelse
Analysen viser, at betaling for uddannelse vil skade samfundsøkonomien ganske alvorligt samt spænde ben for opgøret med negativ social arv.
"Vi risikerer at skyde os selv i foden. Hvorfor beskatte noget, der er en god forretning," siger Mie Dalskov Pihl, som har udarbejdet analysen.
Hvis blot to procent færre af en ungdomsårgang får en uddannelse som følge af brugerbetaling, vil det koste samfundet 14 milliarder kroner.
I England har man undersøgt betydningen af brugerbetalings for antallet af studerende.
Her viste det sig, at en øget brugerbetaling på 10.000 kroner ville medføre et fald i antallet af studerende på næsten fire procent.
Lignende studier fra USA har givet samme resultat, forklarer Mie Dalskov Pihl:
"Hver gang vi giver folk en uddannelse, giver det et overskud på de offentlige finanser på mellem fire og ni millioner kroner."
Trækker ned for negativ social arv
Den anden kedelige konsekvens ved betaling for uddannelse, rammer børn fra ikke-uddannede familier.
"Man kan frygte, at brugerbetaling vil ramme lige præcis dem, som gerne skulle bryde den sociale arv," påpeger Mie Dalskov Pihl.
Analysen er blandt andet udarbejdet på baggrund af data fra Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, OECD, og konkluderer, at brugerbetaling globalt set skader unge af forældre uden uddannelse.
For eksempel i New Zealand, hvor det i gennemsnit koster 15.000 kroner årligt at uddanne sig. Her har unge tre gange så ringe chance for at bryde med forældrenes manglende uddannelse.
Så hvis politikerne vil ændre unges uddannelsesvalg, bør de skrotte tankerne om brugerbetaling, lyder det fra AE-rådet.
Cepos: "Skræmmekampagne"
Den liberale tænketank Cepos taler varmt for brugerbetaling på længere videregående uddannelser.
Cheføkonom Mads Lundby Hansen afviser pointerne fra AE-rådet, fordi analysen ikke forholder sig til tænketankens konkrete forslag.
"Det er klart, at hvis du bare indfører brugerbetaling på studierne, så vil det trække søgningen til universiteter ned. Men det er heller ikke det, jeg har anbefalet," siger han.
Men du anerkender, at uddannelsesniveauet herhjemme kan falde, hvis man indfører brugerbetaling?
"Det kan ske. Nu betragter jeg 5.000 kroner (Cepos' forslag til egenbetaling per semester for universitetsstuderende, red.) som moderat, men det kan trække i den retning. Og det er derfor, jeg lægger vægt på, at man skal kunne låne sig til det og frem for alt, at man sætter topskatten ned," siger Mads Lundby Hansen.
Heller ikke AE-rådets frygt for kampen mod den negative sociale arv bider på Cepos-økonomen.
"Man skal passe på med at køre en skræmmekampagne," siger han, og henviser til, at foreskellene mellem landene er så store, at en sammenligning ikke giver den store mening.
"En brugerbetaling på 5.000 kroner per semester, hvor man kan låne pengene, bør ikke få personer fra et lavindkomsthjem til at holde sig fra at tage en uddannelse på universitetet," siger han.
DI: Brugerbetaling kan skærpe unges valg
Dansk Industri (DI) har i ugens løb bakket op om, at en kommission kan undersøge mulighederne for at indføre brugerbetaling for uddannelse.
Men analysen fra AE-rådet er ikke tæt nok på den danske virkelighed, mener forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof.
"AE-Analysen er bestemt interessant, men den forholder sig ikke til de forslag om brugerbetaling, der er fremlagt i den danske debat. Her er der lagt op til meget begrænsede brugerbetalinger, som de studerende kan finansieret via billige statslån," siger hun.
DI fremhæver tre positive effekter af brugerbetaling.
Det kunne have effekt på, at de studerende i højere grad ville vælge uddannelser, de kan få et arbejde med. Betyde, at de studerende kunne gøre uddannelsen hurtigere færdig. Og at de vil stille større krav til deres uddannelse, lyder det fra industriens interesseorganisation.
Læs hele analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd her.