Med tårer i øjnene måtte en syg Elton John søndag forlade scenen midt under en koncert i New Zealand.
Den 72-årige sanger måtte fortælle de mange tusind tilskuere til koncerten på Mount Smart Stadium i Auckland, at han måtte opgive at fuldføre.
Tidligt i koncerten havde Elton John advaret publikum om, at han havde pådraget sig en lungebetændelse og ikke vidste hvor længe han kunne synge.
Og da han skulle fremføre sangen “Daniel”, måtte en tydelig berørt Elton John give op.
- Jeg har fuldstændig mistet min stemme. Jeg kan ikke synge. Jeg bliver nødt til at gå, lød det fra Elton Elton inden han blev eskorteret væk fra scenen.
Elton John er i gang med hans “Farewell Yellow Brick Road Tour” og skal efter planen spille to yderligere koncerter i Auckland tirsdag og torsdag i næste uge.
Se hvordan det gik til, da Elton John måtte opgive koncerten: