Den danske golfprofil Anders Hansen har fået en god start på European Tour-turneringen Open de France i Paris.
Tidligt torsdag eftermiddag er danskeren i front med en åbningsrunde på 66 slag, fem under banens par.
Søren Kjeldsen er også fint med. Han er kommet i klubhuset tre slag dårligere end sin landsmand.
En lang række spillere er fortsat ude på banen, mens der fortsat er spillere, der endnu mangler at komme i gang med åbningsrunden.
I alt ni danskere er med i Paris.
/ritzau/