Nogle bruger kontant, andre kreditkort.
Og så er der dem, der bruger Mobile Pay og Mobilt Dankort herhjemme.
Men et sted er de gået væk fra at betale med mobiltelefonen. Her kan du betale ved hjælp af dit ansigt, skriver Finans.
Over 150 millioner kinesere bruger ansigtsgodkendelse til at betale regninger og andre udgifter, skriver Finans, der har historien fra det amerikanske medie Quartz.
Ifølge finans blev det tidligere i år annonceret, at fastfood-kæden KFC har valgt at indføre ansigtsgenkendelse.
Den skal hjælpe kunderne med at bestille det rigtige måltid ud fra, hvordan deres humør er. Det kan en scanner aflæse via kundens ansigt.
Ifølge Finans er planen, at teknologien skal bruges i kædens 5.000 kinesiske butikker.