Hvad gør man, når en hadefuld mand med en mikrofon midt på gågaden insisterer på at prædike om, hvor syndigt homoseksualitet er, og hvor mange ulykker, homoseksuelle er skyld i?
Man reagerer for eksempel som denne unge mand fra Skotland i Youtube-klippet, der er blevet delt flittigt på sociale medier.
Den unge mand tog et utraditionelt og meget skotsk våben i brug, da en prædikant i weekenden forstyrrede fodgængere og shoppere på en markedsplads i St. Andrews i Skotland. Det skriver Daily Record.
Prædikanten mente blandt andet, at homo-ægteskaber har ødelagt landets økonomi, og at homoseksuelle ryger direkte i Helvede - og det budskab brølede han højlydt ud i en mikrofon til stor gene for de andre fodgængere. På grund af mikrofonen var prædikanten umulig at overhøre - eller overdøve.
Indtil en ung mand dukkede op med noget endnu mere larmende. Se i videoklippet, hvordan det så går.