Har du nogen sinde overvejet, hvordan det vil være at blive fortærret af en flok hæmningsløse gribbe?
Den oplevelse kan du få nu - eller i hvert fald den visuelle del af oplevelsen. Dette videoklip fra National Geographic er nemlig optaget med et kamera, der blev placeret inde i et dødt dyr i en ørken i Serengeti i Afrika. Bagefter forlod kameramanden ådsel og kamera, og lod naturen gå sin gang.
Gribbe er en truet dyreart flere steder i verden. På trods af deres dårlige ry og hyppige skurkeroller i tegnefilm er de et nyttedyr i økosystemet. Ådselædere fungerer nemlig som naturens egne skraldemænd.