Prisen på olie stiger til næsten 110 dollar per tønde som følge af konflikten i Mellemøsten mellem Israel og palæstinenserne.
Oliehandlere frygter, at konflikten kan få betydning for udbuddet af olie på verdensmarkedet.
Den såkaldte Brent Crude-oliepris steg til 109,83 dollar per tønde.
Investorer frygter, at konflikten kan brede sig til andre lande lande i Mellemøsten og dermed mindske udbuddet af olie.
Olieproducenter i Mellemøsten står for over en tredjedel af produktionen af råolie i verden.
Også i USA stiger prisen på olie. Her sluttede prisen søndag på 87,92 dollar per tønde.
- Hvis situationen forværres yderligere, og vi oplever, at olieproducerende lande bliver inddraget, vil vi se en udvidelse af risikoen og højere priser, siger Ric Spooner, chefanalytiker ved CMC Markets i Sydney.
- Market ønsker bestemt en afklaring af situationen, fortsætter han.
Israel har de seneste seks dage bombet formodede militante palæstinensere i Gazastriben. 87 palæstinensere er dræbt.
Flere lande i Mellemøsten har kraftigt kritiseret Israel, og flere truer med sanktioner mod Israel.
/ritzau/Reuters