Alle frisører ved det. Det slider kroppen at stå op mange timer om ugen og fægte med saks og hårtørrer i akavede stillinger.
Uden for Danmark er det anerkendt, at smerterne i kroppen og frisørjobbet går hånd i hånd. Men i Danmark får muskelskadede frisører hverken anerkendelse eller erstatning i Arbejdsskadestyrelsen.
Formand for Dansk Frisør og Kosmetikerforbund, Lone Frost, er meget utilfreds med den blanke afvisning af frisørernes skader
”Hvis en frisør har en dårlig skulder, er det jo ikke muligt at forsætte indenfor frisørfaget. Det kan ikke passe, at det kun er tunge løft, som giver erstatning. Man kan jo sagtens få en arbejdsskade af gentagne bevægelser,” siger Lone Frost.
I en stor ph.d. afhandling blandt 5318 danske frisører svarede fire ud af ti af de mange, der havde forladt faget, at en af grundene var smerter i muskler og led.
De seneste fem år har 396 frisører anmeldt og fået afslag. Alene sidste år var tallet 100.
Ifølge Arbejdsskadestyrelsen er der ikke videnskabelig dokumentation for, at smerterne og skaderne hænger sammen med jobbet som frisør.
Har stadig smerter efter at være stoppet som frisør
På Videnscenter for Frisører og Kosmetikere vurderer centerleder Heidi Søsted, at skader burde anerkendes.
”Det virker indlysende, at nogle frisører bliver mere eller mindre uarbejdsdygtige af deres muskel-skeletlidelser. Jeg har talt med en 40-årig frisør, der selv efter at hun var stoppet i faget på grund af smerter, har ondt, hver gang hun vender sig i sin seng eller tager tøj ud af vaskemaskinen,” siger Heidi Søsted.
Dansk Frisør og Kosmetikerforbund bliver ved at opfordre og hjælpe medlemmer med smerter til at anmelde det til Arbejdsskadestyrelsen. Selvom de ved, det bliver et afslag. Håbet er, at Arbejdsskadestyrelsen til sidst ændrer holdning.
”Sidste år fik vi næsten en sag i gennem om en frisør med ødelagt skulder. Men så ramte den Ankestyrelsen og blev afvist,” siger formand Lone Frost.
Hun er selv frisør og går til træning og kiropraktor for at holde smerterne i ryg og lænd stangen.
Smerter efter frisørjob anerkendt i udlandet
Men uden for Danmarks grænser har frisørerne allerede vundet.
I april sidste år underskrev sammenslutningen af europæiske fagforeninger for frisører og den tilsvarende organisation for frisør-arbejdsgivere i EU en aftale om arbejdsmiljø.
Har aftaler de blandt andet at arbejde for at undgå lidelser i bevægeapparatet. Faktisk nævner aftalen lige præcis de nerver i håndleddene, som frisør Britta Dørr ikke kan få anerkendelse for. Der står også direkte, at frisørarbejdet indeholder gentagne bevægelser.
I Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs risikovurdering af frisørarbejde, står lidelser i bevægeapparatet som nummer et på listen over problemer, og frisørers arbejde bliver karakteriseret som kraftfuldt og med gentagne bevægelser.
I New Zealand oplyser landets beskæftigelsesministerium, at der er ”overordnede beviser, der forbinder lidelser i bevægeapparatet med frisørfaget”. Derfor det anerkendt som arbejdsskade.
Arbejdsskadestyrelsen: Vi udfører ikke forskning
I Danmark er der ikke udsigt til, at Arbejdsskadestyrelsen ændrer praksis.
Frisørernes skader opfylder ikke de generelle kriterier, der er sat for, hvornår skader i bevægeapparatet skyldes arbejde.
Lige nu mener Arbejdsskadestyrelsen ikke, at der er forskning, der slår fast, at frisørernes skader skyldes, at de er frisører.
"Arbejdsskadestyrelsen tager stilling til, hvorvidt en sygdom er omfattet af lov om arbejdsskader. Vi hverken udfører forskning eller sætter forskning i gang, men følger løbende de forskningsresultater, der kommer frem,” skriver souschef i Fagligt Center i Arbejdsskadestyrelsen til Avisen.dk
Arbejdsskadestyrelsen kan også bede Arbejdsmiljøforskningsfonden om at lave udredningsrapporter, der vægter og beskriver den forskning, der ligger på et område. Men der er intet i gang på frisørområdet.
I Danmark anerkender Arbejdsskaderstyrelsen skader, hvis sygdommen er på listen over anerkendte erhvervssygdomme.
Det er den, når sygdommen opfylder lovens krav om medicinsk dokumentation: Det vil sige, at der er den nødvendige dokumentation for årsagssammenhæng mellem sygdommen og de arbejdsmæssige belastninger.
Eller også skal sygdommen efter en konkret vurdering udelukkende eller i overvejende grad være årsag til pågældendes sygdom.
I det danske system kan man i modsætning til andre lande ikke vælge at tage et bestemt fag ud og fastslå, at der ser ud til at være en sammenhæng mellem det og specifikke lidelser.