De kan arbejde i giftige dampe, kravle på usikre stilladser eller stå med hænderne i allergifremkaldende væsker. Arbejdstilsynet tilser praktisk talt ikke enkeltmandsvirksomheder, medmindre ambulancen har været der først.
Det er resultatet af en politisk prioritering, der betyder, at Arbejdstilsynet skal bruge sine ressourcer på virksomheder med ansatte.
”Som udgangspunkt besøger Arbejdstilsynet ikke selvstændige,” siger Eva Jensen, kontorchef i Arbejdsmiljøfagligt Center i Arbejdstilsynet.
Ifølge Erhvervstyrelsen er der 237.000 enkeltmandsvirksomheder uden ansatte, som dermed aldrig får kontrolleret deres arbejdsmiljø.
Det er et stort problem i for eksempel frisørfaget, fordi branchen er præget af mange enmandsvirksomheder, og samtidig har massive problemer med arbejdsskader.
Forskningsleder Heidi Søsted fra Videncenter for Frisører og Kosmetikere møder mange af de ramte frisører.
”Det er tit sådan, at når selvstændige er blevet syge, så siger de ’Jamen jeg har arbejdet uden handsker i mange år, og så lige pludselig kan jeg ikke tåle det mere’,” siger Heidi Søsted.
Dyrt for samfundet
Heidi Søsted mener, at lovgivningen bør ændres, så kontrollen også dækker selvstændige, der arbejder alene.
Også selvom mange vil se det som en uønsket udgift, hvis de skal bruge penge på sikkerhedsforanstaltninger som udsugning og handsker.
De syge erhvervsdrivende koster nemlig samfundet dyrt.
”Der er store udgifter ved, at selvstændige får lov at smadre sig selv. Spørgsmålet er, om ikke det er så belastende for samfundsøkonomien, at det i sig selv ville være et politisk incitament til at ændre på reglerne,” siger Heidi Søsted.
Den politiske aftale er lavet af den tidligere regering, Venstre og Konservative, sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i 2011.
Prioriteringen betyder, at Arbejdstilsynet kun fører tilsyn med selvstændige, hvis politi eller ambulance har været tilkaldt til virksomheden på grund af en ulykke.
Razziaer på byggepladser
Også mange håndværksmestre går Arbejdstilsynet forbi. De bliver kun tjekket, hvis Arbejdstilsynet støder på dem under razziaer på store byggepladser.
”Hvis vi møder en selvstændig tømrer på et ulovligt stillads under en aktion på en byggeplads, så gælder tilsynet selvfølgelig også ham,” siger Eva Jensen fra Arbejdstilsynet.
Men der er mange andre brancher, som heller aldrig får besøg af Arbejdstilsynet.
Det gælder for eksempel massører, hvor Avisen.dk har dokumenteret massive problemer med seksuel chikane.
Også negleteknikere, der arbejder med stærkt allergifremkaldende stoffer eller fodterapeuter, der sidder i skyer af slibestøv uden udsugning, går under radaren.
"De regler duer ikke hos mig. Jeg skal tjene penge"
Henning Dons fra virksomheden Apropos Kommunikation har mange års erfaring som virksomhedsrådgiver om arbejdsmiljøregler. Hans erfaring er, at jo mindre virksomheden er, jo mindre fokus er der på arbejdsmiljø. Er det oven i købet ens egen virksomhed, bliver det helt galt.
”Mange har været ansatte og kender reglerne i deres branche. Men når de bliver selvstændige, springer de over, hvor gærdet er lavest og giver selv køb på det, de har trænet i mange år. De tænker: De regler duer ikke hos mig. Jeg skal tjene penge, ” siger Henning Dons.
Der er ingen opgørelser over, hvor mange arbejdsskader og erhvervssygdomme, der rammer selvstændige uden ansatte. Det er frivilligt for selvstændige, om de vil være forsikret mod arbejdsulykker, og de færreste anmelder skader.
Problemet vil vokse
Ser man på arbejdsmarkedets udvikling, vil der i fremtiden være endnu flere af den slags små selvstændige - i stedet for mellemstore virksomheder med fastansatte medarbejdere.
Det er for eksempel frisører, der lejer salon-stole ud til andre frisører i stedet for at ansætte dem. Eller ’alenemestre’ og ’arme-ben-virksomheder’ indenfor byggeri, håndværk og rengøring, hvor virksomhedens eneste aktivitet er at leje ejerens egen arbejdskraft ud.
Og det vil give store udfordringer for arbejdsmiljøet, vurderer arbejdsmiljøkonsulenten.
”Hele formuleringen i loven om arbejdsmiljø bygger på, at ”arbejdsgiveren gør” ”arbejdsgiveren skal” ”arbejdsgiveren bør”. Det er grundtankegangen i arbejdsmiljølovgivningen,” siger Henning Dons.