Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.
Friskoleelever tilhører ikke en særlig elite. De kommer fra hjem, der til forveksling ligner folkeskoleelevernes hjem. Der er med andre ord ikke flere bøger eller klaverer i friskoleelevernes hjem end i folkeskoleelevernes. Derfor har mange skoleledere, forældre og ansatte på friskolerne meget vanskeligt ved at genkende det billede, der ofte bliver tegnet i medierne.
Alligevel fremturer nogle politikere, meningsdannere og tænketanke, at friskoler er for en særlig velstillet gruppe elever. Hvorfor? Fordi politik også er følelser, og fordi forenklinger er lettere at kommunikere.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) offentliggjorde eksempelvis i august 2020 en analyse med overskriften »Flere børn fra eliten går på privatskole – også udenfor storbyerne«.
Dugfrisk analyse
Dén konklusion er ret firkantet, fordi den ikke tager højde for, at der er stor forskel på den socioøkonomiske profil på friskoler og øvrige private skoler. I stedet samles friskoler og privatskoler i én kategori, og det betyder noget for det billede, der fremkaldes.
Analysebureauet Analyse & Tal er derfor dykket ned i sektoren for at se nærmere på nuancerne.
Det er der kommet en dugfrisk analyse ud af, der sammenligner den socioøkonomiske baggrund for henholdsvis friskoleelever, elever i de øvrige frie grundskoler samt i folkeskolerne. Og her er konklusionen klar: Friskoleelever kommer samlet set fra mindre eller lige så privilegerede hjem som folkeskoleeleverne.
Målt på forældrenes indkomst og højest fuldførte uddannelse har folkeskolelever og friskoleelever altså i vid udstrækning samme socioøkonomiske profil. Der er dog en tendens til, at der blandt 1. klasserne på friskolerne er en overrepræsentation af lavindkomstfamilier, mens højindkomstfamilier er underrepræsenteret.
Samme tendens ses omkring ledighed. Her er der væsentligt flere blandt 1. klasserne på friskoler, hvis forældre har været ledige i størstedelen af året to år i træk, end hvad der er tilfældet blandt folkeskoleelever.
Fordelingen af forældrenes uddannelsesbaggrund ligner også hinanden blandt folkeskoler og friskoler. Blandt 8. klasser er der dog en forskydning ved, at friskolerne har færre faglærte og flere forældre med en mellemlang videregående uddannelse end folkeskolerne.
Derfor må vi konstatere, at debatten om friskoler og folkeskoler i Danmark tegner et unuanceret billede af grundskolen i Danmark. Det giver slet og ret ikke mening at kalde friskoleelever for »elite«.
370 folkeskoler nedlagt eller sammenlagt
AE-rådets analyse konkluderer også, at andelen af elever i fri- eller privatskoler er steget fra 13 pct. til 18 pct. siden 2009. Stigningen er primært sket udenfor de store byer. Det bliver omtalt som forældrenes fravalg af folkeskolerne.
Det er en forkert præmis at antage, at forældre i udgangspunktet vælger folkeskolerne fra. Måske er det folkeskolerne, der vælger forældrene fra, når man siden 2007 har nedlagt eller sammenlagt 370 folkeskoler?
Når den lokale folkeskole bliver nedlagt af de lokale politikere, har forældrene muligheden for at tage skeen i egen hånd og etablere en friskole. Det handler dybest set om at vælge den lokale skole til. Mere end det handler om, hvorvidt skolen er »fri« eller »folke«.
I friskoleregi forholder det sig sådan, at 35 pct. af friskoleeleverne bor i byer med under 500 indbyggere. I folkeskoleregi er det kun 13 pct. Jeg synes også, dette er et tydeligt tegn på, at den lokale skole har en særlig værdi, og at friskoler er for alle og enhver.
Alle, der involverer sig i den skolepolitiske dagsorden, bør ulejlige sig med at italesætte de nuancer, som er virkeligheden i den danske grundskole. Det giver ganske enkelt et forvrænget billede, når man vil kategorisere friskoleelever som en særlig elite og folkeskoleeleverne som det modsatte. Inden længe starter de første anslag til den kommunale valgkamp 2021, hvor skolepolitik sandsynligvis igen vil være højt prioriteret. Det vil kvalificere debatterne, hvis vi sammen husker nuancerne.
Peter Bendix Pedersen er formand for FRISKOLERNE Foto: Sophia Juliane-Lydolph