Kager uden sukker og mel, burgere uden giftige transfedtsyrer, yoghurt tilsat nyttige tarmbakterier, plantesteroler i appelsinjuice og modermælkserstatning tilsat omega 3-fedtsyrer.

Vi bliver tykkere og sygere, men nu er redningen muligvis kommet for Europas befolkning. I hvert fald hvis man skal tro fødevareindustrien, som lige nu begejstres ved et vedtagelsen af et nyt EU-direktiv.

Det er nu lovligt at reklamere på fødevarernes pakninger, hvis de er blevet ændret, så de kan fremme sundheden eller forebygge sygdomme ¿ såkaldte anprisninger.

Mad og ikke medicin

»Det er tydeligt, at kostråd ikke virker alene på fedmeepidemien. De her produkter har en vigtig rolle at spille, når vi snakker livsstilssygdomme,« sagde branchedirektør for FødevareIndustrien Ole Linnet Juul i går ved et seminar om fremtiden for såkaldte funktionelle fødevarer.

Her var industrien og nogle af de fremmeste ernæringsforskere i Danmark samlet for at diskutere fremtiden og udviklingen af fødevaretyper, vi allerede kender i dag som drikkeyoghurt tilsat bakteriekulturer eller margarine med stoffer, der sænker kolesterolet.

»I USA er det kun ét produkt ud af ti, der er rettet mod børn, som kan betragtes som sundt, det er vanvittigt. Vi bliver i fremtiden nødt til at præsentere forbrugerne for mere mad, der har en forebyggende effekt. Sund mad skal i fremtiden være kuren i stedet for medicin,« sagde Leif Kjærsgaard fra Danisco.

Hos Arla har man dog ikke nogle aktuelle planer om at udvikle nye produkter eller reklamere på de allerede eksisterende produkter.

»Men det er da noget, vi skal til at diskutere,« siger informationschef i Arla Astrid Gade Nielsen.

Mad er genetik

Biologerne forsker i øjeblikket intenst på at finde ud af, hvad sammenhængen er mellem genetik, mad og sundhed ¿ et område, forskerne har døbt ernæringsgenomics. For eksempel er det meget forskelligt, hvor genetisk tilbøjelige folk er til at få forhøjet kolesteroltal i blodet. Det tyder også på, at der er sammenhæng mellem psykiske sygdomme som alzheimer, og hvad vi spiser. Fremtidsperspektivet er blandt andet, at man kan kortlægge alle individers dna og skræddersy en kostplan til folk, alt efter hvilket arvemateriale de har.

»Mennesket har gennem sine millioner år gamle udvikling altid været udsat for perioder med sult. I dag har vi mad hele tiden, det er vi ikke genetisk opbygget til,« lyder det fra molekylærbiolog Karsten Kristiansen fra Syddansk Universitet.

Det hænger godt sammen, mener lektor Hanne Frøkiær fra DTU s Biocentrum.

»Livsstilssygdomme som allergi, leddegigt og kræft er i stigning, fordi vi har ændret livsstil og kostvaner. Det har ændret vores tarmflora, og det kan disse fødevarer muligvis ændre,« sagde hun.

Ernæringsforsker Arne Astrup har dog tidligere kritiseret margarineprodukter, der er tilsat kolesterolsænkende stoffer, fordi de kan forhindre optagelsen af andre livsvigtige stoffer fra maden. Også Forbrugerrådet har frygtet, at reklamer for sundhedseffekterne kan spille på forbrugeres frygt for sygdom og være vildledende.