USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, har onsdag forladt New York-Presbyterian hospital sammen med sin mand, Bill, datteren Chelsea og en rådgiver, siger en fotograf for nyhedsbureauet Reuters.
Alle fire forlod bygningen samtidig og steg ind i det samme køretøj, som kørte bort.
Det står ikke klart, hvor hun var på vej hen, eller om hun virkelig er udskrevet fra sygehuset, hvor hun har været indlagt med en blodprop.
En talskvinde for sygehuset henviser alle forespørgsler om Hillary Clinton til det amerikanske udenrigsministerium.
/ritzau/Reuters