Det kan være en yderst lukrativ forretning at behandle syge danskere på det offentliges regning. I hvert fald hvis man er praktiserende speciallæge.
Hudklinikken i Herning, som er ejet af speciallægerne Morten Østerballe og Kristian Otkjær, har i løbet af regnskabsåret 2016 hevet et overskud på 6,9 millioner kroner i land. Og i 2015 kunne de to læger udbetale lidt mere end 6,9 millioner kroner i udbytte til sig selv.
De store overskud og udbytte-betaling vidner om, at nogle af de mest veltjenende praktiserende speciallæger har en indtjening, der er væsentligt højere end "normen".
Det vurderer Kjeld Møller Pedersen, som er professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet og en af landets førende sundhedsøkonomer.
- Der er nogle klinikker, som tjener usædvanligt godt. For eksempel Hudklinikken i Herning, der i 2016 havde et overskud på 6,9 millioner kroner, siger han og tilføjer:
- Det kan være udtryk for, at det er svært at få behandling for hudsygdomme. Det hænger ofte sammen med, hvordan situationen er lokalt. Er der eksempelvis ingen dermatologer (hudlæger, red.) på Herning Sygehus? Det kan også skyldes, at speciallægen dækker alle patienter i området.
Og der er meget, som tyder på, at de to hudlæger har travlt. Det fremgår nemlig af klinikkens hjemmeside, at der for tiden er 23 ugers ventetid på at komme i behandling.
Hudklinikken har også ansat tre sekretærer, to sygeplejersker, to sosu-assistenter og en sygehjælper, men det er som regel kun ejerne, som får del i virksomhedens overskud.
Læger: Det er faktisk meget rimeligt
Morten Østerballe og Kristian Otkjær fra Hudklinikken i Herning ønsker ikke at besvare spørgsmål fra Ugebrevet A4. Men formanden for Foreningen Af Praktiserende Speciallæger, Kirsten Ilkjær, mener ikke, at der er noget kontroversielt ved de praktiserende speciallægers indtjening.
- Det er rimeligt. De praktiserende speciallæger leverer rigtig mange forskellige typer af behandlinger. Det er sådan, at speciallægerne betales per behandling. Det vil sige, at store honorarer afspejler, at man har set mange patienter. Desto flere patienter vi hjælper, jo større bliver omsætningen, siger formanden og tilføjer:
- Det er også en fordel for borgerne.
Kirsten Ilkjær mener ikke, at man kan "bruge" overskuddet fra enkelte regnskabsår "til noget".
- Man kan ikke se, hvor mange år virksomheden har brugt på at spare det udbetalte beløb op. Når man ser på, hvad det rent faktisk koster at få behandlet en patient ved en speciallægepraksis, så er det faktisk meget rimeligt, siger hun.
Røntgenklinik har stort overskud
Kirsten Ilkjær lægger også vægt på, at omkostningerne for de enkelte speciallæger kan variere meget, alt efter hvilken type speciale, der er tale om.
- Eksempelvis har de noget rigtig dyrt udstyr inden for radiologi, som gør, at man må forvente en større omsætning end inden for andre specialer, hvor man ikke har så dyrt udstyr, siger Kirsten Ilkjær.
Men selvom udgifterne til udstyr er høje for røntgenklinikker, så er det stadig muligt at score store gevinster på bundlinjen.
Speciallæge Elwira Skomorowska ejer praksissen Røntgen-Ultralydklinikken Vestervold på Frederiksberg i København. Hun har gennem de seneste to regnskabsår samlet set haft et overskud på 8,4 millioner kroner.
Elwira Skomorowska ønsker ikke at medvirke i et interview og henviser i stedet til Foreningen Af Praktiserende Speciallæger.
Tjener bedre end familielægen
Ifølge Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomistyring ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, viser regnskaberne, at de praktiserende speciallæger har mulighed for at opnå en højere indtjening end de alment praktiserende læger.
- Når der i den grad opbygges egenkapital og udbetales udbytte i de størrelsesordener, så er man ikke i tvivl om, at der er mange, som tjener, hvad man roligt kan kalde forholdsvist godt, siger Per Nikolaj Bukh.
Øjenklinik i Holstebro ser lyse tider
Det er dog ikke kun hudlæger og røntgenlæger, som har kronede dage. På Holstebro Øjenklinik I/S, som er ejet af øjenlægerne Esben Boll Matthiesen og Pourang Mataji, har man gennem de seneste to regnskabsår haft plusser på bundlinjen på mere end fem millioner kroner.
I samme periode har virksomheden udbetalt mere end 8,7 millioner kroner i udbytte til ejerne.
Per Nikolaj Bukh forklarer, at ejerne enten kan vælge at udbetale løn eller udbytte til sig selv.
- Der er næsten samme beskatningsvilkår omkring det, så det er stort set underordnet, om man gør det ene eller det andet. I regnskabet er man ikke forpligtet til at offentliggøre, hvor meget løn man har udbetalt til selv sig og medarbejderne, siger professoren og tilføjer, at speciallægernes reelle løn derfor kan være endnu højere.
Men ifølge Kirsten Ilkjær fra speciallæge-foreningen er det vigtigt at holde fast i, at der er forskel på at være lønmodtager - eller være selvstændig og få udbetalt honorarer fra Danske Regioner.
- Man kan ikke sammenligne udbyttet fra et enkelt år med en lønindkomst. Man skal se på, hvad det koster at behandle patienter på en speciallægepraksis, og hvor mange behandlinger der udføres. Det giver bedst mening for patienterne, men også for regionerne, siger Kirsten Ilkjær.