Individuel behandling af arbejdsskadede får flere tilbage i job, viser et forskningsprojekt. Eksperter mener, at metoden bør udbredes til resten af landet.
Over tre gange så mange mennesker kan undgå et passivt liv på førtidspension efter en arbejdsskade, hvis behandlingen er tilpasset individuelt.
Det viser et forskningsprojekt fra Arbejdsmedicinsk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor 300 arbejdsskadede patienter, som var i fare for at ryge ud af arbejdsmarkedet, delt op i to grupper.
Den ene gruppe fik de sædvanlige tilbud fra blandt andet kommune og a-kasse, mens den anden gruppe blev tilbudt en særlig socialmedicinsk indsats. Her blev der med udgangspunkt i den enkelte patients ønsker og behov lagt en plan i samarbejde med både læger, psykologer og socialrådgiver.
Bare seks procent på støtten
I dag fire og et halvt år efter kan overlæge på Arbejdsmedicinsk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus, Søren Dahl, måle succes’en.
Hos gruppen, der fik almindelig behandling, er 20 procent endt på permanent overførelsesindkomst. Hos den anden gruppe, som fik individuel behandling, er tallet knap seks procent. Resten er kommet tilbage i arbejde eller er påbegyndt en uddannelse.
”Der er stor livskvalitet forbundet med det at have et arbejde, og det er dyrt for samfundet at have folk gående på overførelsesindkomst og ikke bidrage til arbejdsstyrken. Så både samfundsøkonomisk og for den enkelte er det godt,” siger Søren Dahl.
Ingen skabelon
Det særlige ved forsøgsgruppen, som har fået den nye behandling, er ifølge Søren Dahl, at der er taget særligt udgangspunkt i den enkelte patients ønsker og behov, hvorefter der i fællesskab er blevet lagt en skræddersyet plan for vedkommende.
Den såkaldte socialmedicinske indsats har derefter bestået i at involvere alt fra læge og psykolog til arbejdsgiver og kommune og med en socialrådgiver som tovholder.
Forløbene er derfor varieret fra patient til patient, og det er ifølge Søren Dahl netop opskriften på en bedre indsats fremover.
”Jeg mener, at det er den måde, man burde arbejde på, når man skal rehabilitere patienter. Jeg tror netop, at succesen skyldes, at vi ikke har en skabelon, som bliver presset ned over folk, men at vi tager udgangspunkt i den enkeltes behov og lægger en realistisk plan for vedkommende,” siger han
Han understreger dog samtidigt, at undersøgelsen udelukkende undersøger rehabilitering af arbejdsskadede patienter, som er i fare for at miste arbejdsevnen og ikke en generel undersøgelse af kommunernes behandling af klienter.
Ekspert: erfaringerne bør udbredes
Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, kalder undersøgelsen 'perspektivrig' og mener, at erfaringerne herfra bør deles med andre regioner og kommuner.
"Her er der tale om en mere individuelt tilrettelagt indsats, og det virker på længere sigt, hvis man er tålmodig. Den korteste vej tilbage til arbejdsmarkedet er ikke altid den bedste. Der skal også være motivation hos den ledige sygdomsramte," siger han.
Flemming Ibsen tror desuden, at metoden har økonomisk potentiale.
Enighed på Borgen
"Lavede økonomer en cost-benefit-analyse, ville den sikkert vise, at der er et pænt overskud på den helhedsorienterede indsats," siger han.
På Christiansborg er der bred politisk opbakning til at investere i at hjælpe dem, der er blevet syge af deres arbejde. Både Venstre, Enhedslisten og Socialdemokratiet vil arbejde for særlig indsats til folk med arbejdsskader.
Læs her, hvad politikerne vil gøre for at få flere arbejdsskadede ud af førtidspensionen og ind på arbejdsmarkedet
- 300 arbejdsskadede patienter blev i 2008 opdelt i to grupper på Arbejdsmedicinsk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus. Grupperne var sammenlignelige ud fra blandt andet køn, alder og arbejdsskade.
- 200 af disse fik de sædvanlige tilbud, fra kommuner, arbejdsgiver, fagforeninger, a-kasser m.m.
- De resterende 100 patienter fik en grundig socialmedicinsk udredning og en tværfaglig helbreds- og psykologisk vurdering, som blev fulgt op af en socialrådgiver.
- Derudover blev der for disse patienter lavet individuelle planer for fremtidig placering på arbejdsmarkedet med udgangspunkt i vedkommendes personlige ressourcer og helbredsmæssige muligheder.
- I dag, fire et halv år efter er 20 procent fra den første gruppe endt på permanente overførelsesindkomster. I gruppen som fik den særlige behandling gælder det kun for seks procent af patienterne.