Landets største kommuner skal være som alle andre, mener regeringen. I hvert fald hvad angår den måde, byerne styres på.
Det skal være slut med, at borgmestre og rådmænd fra alle de største partier deler magten. I stedet skal flertallet bestemme.
Det vil give en mere effektiv styring, mener regeringen. Men to af landets førende kommunalforskere advarer mod at tro, at der er mange lavthængende frugter at hente.
Kurt Houlberg, der er programchef hos Anvendt Kommunal Forskning (AKF), siger, at der godt kan være teoretiske argumenter for, at styreformen i de store kommuner er mindre effektiv:
- Men omvendt vil mine forventninger til, hvad man kan hente af effektiviseringer, ikke være voldsomt store.
- Det er store organisationer, så uanset hvordan man organiserer det, kan det være vanskeligt at skabe en sammenhængende, koordineret styring på alle områder, siger han.
Heller ikke Roger Buch, der er kommunalforsker ved Journalisthøjskolen, tror, at der vil være de store beløb at hente.
- Administrative besparelser er et standardargument, man altid hører. Men langt hen ad vejen vil opgaverne være de samme. Der vil være lige så mange ældre og lige så mange skoleelever, siger Roger Buch.
I et internt notat skønner Økonomi- og Indenrigsministeriet, at der kan være besparelser på omkring 250 millioner kroner at hente. Men tallet er behæftet med stor usikkerhed.
Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup, tror dog, at der vil være hundredvis af millioner at hente.
- Min bedste vurdering er, at det i hvert fald er et stort trecifret millionbeløb, der går til dobbeltarbejde og bureaukrati, siger han.