Forsker: Kontant retorik i offentligheden skader ikke nødvendigvis forhandlingsklima

Det udløser ikke nødvendigvis spændinger ved forhandlingsbordet, når parter i overenskomstforhandlinger bruger medierne og offentligheden til at sende signaler, mener arbejdsmarkedsforsker.
Fagbevægelsen bruger medierne til budskaber ud til sine medlemmer. Og det skader ikke nødvendigvis overenskomstforhandlingerne, mener arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand.
Fagbevægelsen bruger medierne til budskaber ud til sine medlemmer. Og det skader ikke nødvendigvis overenskomstforhandlingerne, mener arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand. Foto: Privat/Twitter

Når fagforbund meddeler, at de polstrer deres strejkekasse, eller når de bruger sociale medier til at skærpe retorikken, er det ikke nødvendigvis noget, der skader forhandlingsklimaet i overenskomstforhandlinger.

Sådan lyder det fra Mikkel Mailand, der forsker i arbejdsmarkedsforhold ved Københavns Universitet.

- Det behøver ikke være sådan, at det skaber problemer ved forhandlingsbordet, fordi man har en markant tone udadtil. Fagforeningerne er jo interesserede i at sende et signal til medlemmerne om, at de står fast, siger Mikkel Mailand til Avisen.dk.

Lørdag fortalte Fagforbundet FOA, at man havde investeret 100 ekstra millioner i sin strejkefond. Og søndag har fagforeningen, der har cirka 180.000 medlemmer, skærpet retorikken og lagt et grafisk billede ud på det sociale medie Twitter, hvor de skriver ’BASTA. Offentligt ansatte skal have en fair del af opsvinget’.


FOA's tweet:

Også de tre hovedorganisationer, LO, FTF og Akademikerne, har med et fælles brev til beskæftigelsesministeren meldt bastant ud. Med brevet gjorde de det klart for ministeren, at regeringen skal respektere de "frie og fair" overenskomstforhandlinger.

Ifølge Mikkel Mailand er det oftest kun i bestemte tilfælde, at udmeldinger i medierne og i offentligheden kan få forhandlinger til at eksplodere.

- Det er ikke godt, hvis man melder noget ud medierne, der er i modsætning til noget, man har sagt ved forhandlingsbordet. Det er med til at skabe mistillid mellem parterne. Eller hvis der eksempelvis lækkes ting fra forhandlingerne ud til offentligheden, siger han.

Søndag var der møde for alle forhandlerne for de offentligt ansatte. Her gentog de ledende forhandlere den ed, der er svoret med lærerne: At ingen overenskomst falder på plads uden en aftale om lærernes arbejdstid.

Køreplanen for overenskomstforhandlingerne er den, at der skal ligge færdige aftaler klar på det generelle område og for de enkelte overenskomster senest den 28. februar. Både de statsansatte og de ansatte i kommuner og regioner skal have ny overenskomster.

Flere store knaster har dog i længere tid fået parterne længere væk fra hinanden, og spørgsmålet om lærernes arbejdstid har været et helt centralt punkt. I dag er lærernes arbejdstid reguleret af det lovindgreb, der blev resultatet af den omfattende konflikt i 2013.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.