En ny varmebølge med temperaturer på 26-27 grader skyller ind over landet i disse dage og gør det hedt for kontorfolket.
Men hvad kan man egentlig gøre som ansat, hvis man sidder og steger foran skærmen.
Ifølge Arbejdstilsynets retningslinjer anbefales det, at der ved stillesiddende eller stillestående arbejde er mellem 20 og 22 grader i lokalet.
Og det kræves, at der ikke er over 25 grader - dog med undtagelse af hedebølger. Men hvordan oversætter man så det i praksis?
- Du kan ikke sige, at du skal gå hjem, når der er 23 grader, men man kan sige, at der skal gøres nogle tiltag for at mindske varmen inde i lokalerne, siger June Halvorsen, arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat, og fortsætter:
- Arbejdsmiljøloven foreskriver, at arbejdsgiver skal foretage sig nogle tiltag/ændringer, hvis det er meget varmt, og det er en erfaring, man har gjort sig - altså at man ved, at det bliver meget varmt om sommeren.
Derfor skal arbejdsgiveren se på bygningen. Det kan være, at den er af ældre dato og dårligt isoleret, hvilket gør den meget varm om sommeren og kold om vinteren.
- Det kan også være, at der er nogle store vinduespartier, som er af ældre dato, og som ikke er energiruder. Man kan også se på, om afskærmning mod solen er god nok, siger June Halvorsen.
Hvis der er for varmt på arbejdspladsen, påvirker det vores velbefindende, fortæller Geo Clausen, der er forsker i indeklima og professor ved Institut for Byggeri og Anlæg på DTU.
- Vi bliver uoplagte og trætte, og varmen kan også påvirke vores centralnervesystem, så vi får hovedpine, siger han.
Derfor skal man huske at drikke rigeligt med vand og holde nok pauser, påpeger June Halvorsen.
Varmen betyder også noget for, hvor meget vi udretter på jobbet.
Ifølge en tidligere undersøgelse fra DTU præsterer vi op til fem procent dårligere, hvis der er over 26 grader på kontoret.
Det kan for eksempel betyde, at vi når færre opgaver, skriver langsommere, får færre idéer, eller at vi laver flere fejl.
- Og det kan koste mange millioner for store virksomheder med mange medarbejdere, siger Geo Clausen, som står bag undersøgelsen, der har samlet resultater fra 24 studier af sammenhænge mellem temperatur og præstation i kontormiljøer.
Der er flere ting, man som medarbejder kan gøre for at undgå hedeture på kontoret.
Let påklædning er en af de bedste måder, siger Geo Clausen. Derudover kan man spørge chefen, om det er muligt at få solafskærmning, eller at der bliver luftet ud om natten.
Høje temperaturer på kontoret skyldes typisk, at solen står ind på store vinduer, eller at der afgives varme fra personer, belysning eller maskiner, som for eksempel computere og kopimaskiner.
- Sluk for eksempel lys og maskiner, som ikke bliver brugt, så de ikke står og afgiver varme, foreslår Geo Clausen.
June Halvorsen anbefaler også ansatte på varme kontorer, at de husker at påpege udfordringerne over for deres arbejdsgiver i de lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV) og passer på med ikke at sidde i træk, hvis der åbnes vinduer eller eventuelt bruges bordventilatorer.
Fakta: Om varme på jobbet
- Når det er meget varmt udendørs, er varmetabet til omgivelserne fra et arbejdsrum mindre end normalt. Temperaturen stiger derfor og kan komme over 25 grader. Det accepteres af Arbejdstilsynet.
- Dette kan dog medføre gener, ubehag og være en helbredsrisiko.
- Derfor må man - som ved al anden sygdom - gå hjem, hvis man bliver utilpas og dårlig på arbejdspladsen.
Kilde: Arbejdstilsynet.
- Når det er meget varmt udendørs, er varmetabet til omgivelserne fra et arbejdsrum mindre end normalt. Temperaturen stiger derfor og kan komme over 25 grader. Det accepteres af Arbejdstilsynet.
- Dette kan dog medføre gener, ubehag og være en helbredsrisiko.
- Derfor må man - som ved al anden sygdom - gå hjem, hvis man bliver utilpas og dårlig på arbejdspladsen.
Kilde: Arbejdstilsynet.
/ritzau fokus/