Hektiske dage med travlhed på jobbet, trætte og syge børn, indkøb og rengøring.
Det skal være lettere for familierne at få hverdagen til at hænge sammen.
Sådan har en af regeringens helt store mærkesager lydt de seneste år. Og med god grund, for det er noget, der betyder allermest for familiernes liv. Alligevel vil regeringen ikke ændre loven, så alle har ret til løn på barnets første sygedag. Også dem uden overenskomst.
En stressfaktor
Dybt problematisk, mener Anders Raastrup Kristensen, forsker fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Handelshøjskolen i København.
»Det ville betyde virkelig meget for forældrene. Hvis man er vidensarbejder, kan man aftale med chefen, at man arbejder hjemmefra, men hvis man arbejder på fabrik, har man slet ikke den fleksibilitet i hverdagen,« siger han.
Argumentet fra familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) er, at regeringen ikke kan lovgive, fordi det er op til arbejdsmarkedets parter.
Seniorforsker Mette Deding fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er enig med Anders Raastrup Kristensen.
»Alle børn er syge i et omfang, og de, der ikke har retten til at passe sit barn, melder sig enten selv syg og får dårlig samvittighed eller bruger ferie-fridage på det. Det er ikke meningen. Det er en stressfaktor og et område, hvor man nemt kunne tage en byrde væk fra forældrene,« siger hun.
Et tilbageblik på, hvad VK-regeringen konkret har gjort for familierne siden 2001, viser, at der kun er få ting, der for alvor er med til at give mere sammenhæng mellem familie og arbejde. Og forskerne peger på flere store mangler i regeringens familiepolitik.
Alt for tyndt
»Kigger man på de tiltag, der er lavet siden 2001, er det for tyndt i forhold til, hvor meget diskussion der har været om balance mellem familie og arbejde. Grunden er, at regeringen har en tilgang, der hedder, at danskerne skal blive ved med at arbejde så meget, som vi gør, samtidig med at den ikke vil blande sig i arbejdsmarkedsforholdene,« siger Anders Raastrup Kristensenog tilføjer:
»Holdningen er, at det er familiernes eget ansvar. De må selv klare tingene via overenskomsterne. Og så binder regeringen sig selv på hænder og fødder, for så er der ikke ret meget, som den kan lovgive om.«
Skrotter råd
I 2005 nedsatte regeringen en såkaldt Familie- og Arbejdslivskommission. 11 eksperter brugte halvandet år på at gå i tænkeboks over, hvordan regeringen kunne skabe bedre forhold for familierne. Også den anbefalede regeringen at lovgive om barns første sygedag.
Mette Deding og Anders Raastrup Kristensen kritiserer regeringen for kun at have taget otte af kommissionens 31 anbefalinger til sig. Blandt andet lover regeringen at forebygge sygdom i daginstitutioner med bedre hygiejne. Og åbningstiderne hos lægerne bliver fleksible. Men på sigt er det slet ikke godt nok, mener forskerne.
Til gengæld roser forskerne regeringen for at have afskaffet lukkedagene i daginstitutionerne.
De mener, at regeringen bør øremærke 12 ugers barsel til mænd i stedet for de nuværende to. Erfaringer fra nordiske lande, der bruger modellen, viser nemlig, at fædre kommer mere på banen i forhold til familien, og at det er med til at give mere balance.