Midt i sorgen efter et pludseligt dødsfald i familien bliver stadig flere efterladte fortvivlede, fordi den afdøde viser sig ikke at være medlem af folkekirken.
Uden den traditionelle ramme for begravelsen føler familien ikke, at de får sagt ordentlig farvel.
Det beretter flere danske bedemænd, som oplever de efterladtes reaktioner, skriver Politiken. Og problemet vokser, i takt med at stadig flere danskere forlader kirken.
- Jeg havde en kunde, som ikke anede, at hendes mand havde meldt sig ud. Hun var helt fortvivlet og frustreret over, at præsten sagde nej til at stå for begravelsen, siger bedemand Bente Lorenzen fra Vejle Begravelsesforretning til Politiken.
Selv når de efterladte ved, at deres afdøde ikke var medlem, er de tit overraskede over, at kirken siger nej til at danne rammen om højtideligheden.
Mogens Balling fra Landsforeningen Liv&Død fortæller, at stadig flere familier rammes af panik, når de opdager, at en kirkebegravelse ikke er mulig.
Bedemændene får ofte blankt nej, når de beder præster om at forestå en begravelse, hvor afdøde ikke er medlem. Ikke-kristne bliver oftest begravet fra et kapel med en ceremoni, som de efterladte selv sammensætter med hjælp fra bedemanden.
Problemet opstår, når familien har forventet en bisættelse i kirken.
Domprovst Anders Gadegaard fra Vor Frue Kirke i København siger, at alle præster oplever at få henvendelser fra fortvivlede familier, som beder om en kirkelig begravelse af deres kære.
Han er også formand i Danske Kirkers Råd og opfordrer til, at præster taler med de efterladte for at afgøre, om der bør holdes en bisættelse i kirken af hensyn til dem.
- Men man skal ikke slæbe afdøde ind i kirken, hvis vedkommende har taget aktivt afstand til gud. Begravelsen skal finde sted i overensstemmelse med den afdødes ånd, siger Anders Gadegaard til Politiken.
/ritzau/