Meningsmålingerne peger kun en vej: De ungarske vælgere vil søndag efter alt at dømme stemme klart nej til EU's obligatoriske flygtningekvoter, når de søndag giver deres mening til kende ved en folkeafstemning.
Men selv om befolkningen rent juridisk ikke har noget at skulle have sagt - Ungarn er blevet nedstemt af et flertal i EU - så har afstemningen alligevel en betydning på det symbolske plan.
Det vurderer lektor Søren Riishøj fra Syddansk Universitet. Han er ekspert i økonomisk og politisk udvikling i Central- og Østeuropa.
- Folkeafstemningen er afgjort et forsøg fra premierminister Viktor Orbáns side på at styrke sig, både indenrigspolitisk og i forhold til EU, siger Riishøj.
Alle de østeuropæiske lande er imod kvotefordeling af flygtninge på EU-plan, påpeger han. Kvoteordningen er gennemtrumfet af lande som Italien og Sverige, der ønsker en solidarisk fordeling.
- Det ændrer ikke noget, hvis de siger nej. Men Orbán vil kunne vise, at han har folket med sig. Det betyder en hel del for Orbán. Det er en manifestation, siger Søren Riishøj.
Ved folkeafstemningen søndag skal ungarerne sige ja eller nej til, om "EU skal have magt til at indføre tvungen bosætning af ikke-ungarske statsborgere i Ungarn uden parlamentets tilladelse".
Ifølge meningsmålinger vil mellem 70 og 80 procent stemme nej, skriver Reuters.
Til gengæld er det tvivlsomt, om halvdelen af vælgerne vil møde op og afgive deres stemme. Det er kravet for, at resultatet skal erklæres for gyldigt.
Oppositionen, der ifølge Søren Riishøj er svag, har opfordret til en boykot af afstemningen. Derfor vil det være en bet for Orbán, hvis stemmedeltagelsen bliver meget lav, vurderer han.
I et forsøg på at håndtere flygtningestrømmen har EU lavet en plan for at fordele asylansøgere blandt EU-landene med et kvotesystem.
Ungarn stemte imod planen, men den blev alligevel vedtaget med et flertal.
Ifølge planen skal Ungarn tage imod godt 1200 flygtninge. Planen er dog langt fra gennemført endnu.
/ritzau/