Henrik Fogh Rasmussen venter fem minutter inden det aftalte tidspunkt på frokostcafeen med sin jakke over den ene arm, sin taske i den anden og sin mobiltelefon i bæltet. Han lægger det ikke fra sig.

Da han skal fotograferes, træder han lige ind i billedet, stadig med sin jakke over den ene arm, sin taske i den anden og sin mobiltelefon i bæltet.

Alt på ham er friseret, strøget, velholdt og korrekt.

»Der var ingen, der hentede mig i lufthavnen. Jeg tog selv toget hjem til mine forældres hus. De var på arbejde, da jeg landede om morgenen.«

27-årige Henrik Fogh Rasmussen har sin fars øjne, sin fars dialekt, og han holder sin fars pauser mellem ordene. Det er sjældent, statsministerens søn giver lyd fra sig i medierne. Han bor i Washington DC, men nu er han landet i København for at markedsføre sin bog Amerikanske tilstande , som udkommer i dag.

Her fremlægger han statistik på statistik for at dokumentere, at USA bør være et forbillede, ikke et skræmmebillede. Det amerikanske sundhedsvæsen er bedre end det danske. USA er ikke et racistisk land. Der findes lige så mange hjemløse i Danmark som i USA i forhold til indbyggerantallet, skriver han.

»Alle går og siger, at der er fyldt med hjemløse i USA i forhold til Danmark. Men de bedste undersøgelser, der findes, viser, at niveauet er omtrent det samme. Og det er hamrende relevant at få med i debatten,« siger han.

Hjemløse

Ifølge hans bog er to ud af 1.000 indbyggere hjemløse på en gennemsnitlig nat i USA. Tallet for Danmark ligger mellem 1,6 og 2,3. De fleste danske hjemløse overnatter dog på herberger eller hos bekendte, men Henrik Fogh Rasmussen dokumenterer ikke, om dette også er gældende i USA.

»Det er ikke alle 600.000 amerikanere, der overnatter på gaden. Men mit ærinde er i virkeligheden meget, meget ydmygt, nemlig at starte en debat om, hvad tallene siger. Så kan vi bagefter se på, hvordan vi behandler de hjemløse.«

Faldt over 24-årsreglen

Henrik Fogh Rasmussen har en mastergrad i statskundskab fra University of Pennsylvania, og hans amerikanske kone Kristina arbejder for Taxpayers Union, der svarer til den danske, liberale Skatteborgerforeningen. De blev gift i Danmark, men på det tidspunkt ville han være snublet over sin fars 24-årsregel, hvis de havde søgt om ophold i Danmark. Det gjorde de dog ikke, og Henrik Fogh Rasmussen vil ikke kommentere sin fars politiske linje.

Ung liberal løve

Henrik Fogh Rasmussen er kendt som meget liberal med en fortid i Venstres Ungdom. I dag siger han, at han er liberal i sit grundsyn , at han ikke ved så meget om dansk indenrigspolitik, og at han ikke har ambitioner om at bevæge sig ind i dansk politik. Men hvordan føles det at få opmærksomhed udelukkende, fordi han er søn af statsministeren?

»Det har jeg altid haft det lidt svært med. Hvis jeg laver noget dumt, kommer det i avisen, og hvis jeg laver noget godt, som jeg synes bogen er, kommer det også i avisen. Det har altid været vigtigt for mig, at det jeg opnåede, opnåede jeg i kraft af mig selv. Da jeg stod på færgen Sjælland på valgaftenen i 2001, da min far vandt valget, og jeg blev hevet op på scenen, og folk klappede, tænkte jeg: Jeg har jo ikke gjort noget som helst. Jeg er lige kommet med flyveren dagen før fra USA. Jeg havde det også mærkeligt med at overnatte på Marienborg de første gange,« siger han.

Sorte har det bedre

Henrik Fogh Rasmussen argumenterer også for, at USA ikke er et racistisk samfund, som han mener den danske opfattelse er. Han peger på, at fem af George W. Bushs ministre i 2006 kom fra en etnisk minoritet.

»Colin Powell og Condoleezza Rice, to af de højest profilerede udenrigsministre i nyere tid, er sorte. Det kan man ikke bare ignorere og blive ved med at sige, at USA er et racistisk samfund. Den sorte middelklasse er vokset dobbelt så hurtigt som den hvide middelklasse.«

Er Condoleezza Rice ikke en undtagelse? Ifølge USA s justitsministerium sidder en større andel af sorte fængslet end latinoer og hvide.

Han lytter til spørgsmålet. Han har bestilt en sandwich med laks, og han svarer først, når han har lagt bestikket fra sig og tygget helt af munden. Imens er der stille.

»Jo, jeg anerkender også i bogen, at der er en arv fra racediskriminationens tid, som er helt tydelig i dag med sorte ghettoer. Det mangler bare i den danske debat, at udviklingen er gået den rigtige vej, både i befolk- ningens indstilling over for de sorte og deres resultater.«

Forelsket

Henrik Fogh Rasmussen har arbejdet som kommunikationsrådgiver og vil nu starte sit eget firma i Washington, der skal rådgive firmaer, der vil påtage sig et socialt ansvar. Han rejste til USA, da han var 20 år, for at læse og mødte sin kone på sit college i Virginia. Eller som han selv formulerer det:

»Så mødte jeg min kone, og samtidig blev jeg forelsket i USA som samfund.«

Du mødte din kone og blev forelsket i USA - burde det ikke være omvendt?

»Ha, ha, jo altså, jeg var allerede forelsket i USA, og så blev jeg forelsket i min kone, da jeg mødte hende. Jo længere man bor der, jo mere lærer man om det.«

Da interviewet slutter, tager Henrik Fogh Rasmussen sin jakke over den ene arm, sin taske i den anden og forlader cafeen med mobiltelefonen i bæltet.