Den valgkamp, som nu er i gang, bliver et skarpt opgør mellem to politiske blokke – den blå, anført af Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, og den røde, anført af Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt.
Begge drømmer i den grad om at få magten. Fogh vil beholde den. Thorning-Schmidt vil erobre den. Ingen af dem har nogen særlig ideologi, så de politiske forskelle kan være svære at få øje på. Fogh har de seneste år bevæget sig dramatisk fra højre ind mod midten – fra at modarbejde velfærdssamfundet til at omfavne det.
Thorning-Schmidt har flyttet sig fra venstre ind mod midten – fra at afsky skattestoppet og den hårde udlændingekurs til at omfavne begge.
Vi har derfor at gøre med det man med et pænt ord kalder for ’professionelle politikere’, men som man også kunne kalde illusionsløse ’levebrødspolitikere’. De to partiledere kæmper for den brede midtes interesser – de omkring 60 procent af danskerne, som har deres på det tørre.
Den øverste femtedel, som tjener godt og skal sikre dansk økonomis fremtid, er de ligeglade med – men endnu værre er såvel Fogh som Thorning-Schmidt også helt ligeglade med den femtedel af danskerne, som klarer sig dårligst, mangler arbejde og står socialt svagt.
Da de to toppolitikere ingen visioner har for at lave om på samfundet, men blot vil justere lidt på de velbjærgedes rettigheder, som de vil bestikke med en gavebod af velfærdsløfter, ja, så vil valgkampen formentlig blive kedsommelig. Foghs og Thorning-Schmidts valgløfter er forudsigelige – mere til de fleste, ingen skal af med noget. Chancen for at komme videre i Danmark kommer ikke fra de to statsministerkandidater, men fra de mindre partier:
De Konservative kæmper med oprejst pande for at sænke topskatten. De Radikale står for en mere grøn fremtid. SF kæmper for langt fl ere hænder i den offentlige sektor. Dansk Folkeparti står for en fortsat stram udlændingekurs. Ny Alliance kæmper for at hindre Pia Kjærsgaard i at få indflydelse.
Derfor er der god grund til at opfordre alle til ikke at nøjes med at følge den skarpe udveksling mellem Venstre og Socialdemokraterne – men også holde vågent øje med de mindre partier.
God valgkamp!