De skulle have været det ekstra lod i vægtskålen, som gjorde det muligt at balancere krævende fuldtidsjob og influenzasyge unger.
Politikerne var vilde med ideen, arbejdsgiverne klappede og børnefamilierne kunne slet ikke får armene ned.
Men i dag, syv år efter at de såkaldte reservebedsteforældre-ordninger blev udråbt til superlim for det danske arbejdsmarked, er de fleste ordninger bukket under.
I landets største kommune er ordningen efter flere års skrantende eksistens sat på stand-by.
"Det er noget, vi på et tidspunkt brugte meget krudt på, men vi har måttet konstatere, at det simpelt hen er for svært," siger Henriette Sø, der er pressechef i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.
Støttepulje aflivet
For mange børnefamilier er bedsteforældre en uundværlig del af den ligning, der skal få syge børn og job til at gå op.
Men for dem, der enten ikke har bedsteforældre i nærheden - eller ikke har nogen, kan reservebedsteforældre være løsningen, når barns første sygedag er brugt, og feriekontoen er på vej i minus.
I 2005 afsatte Socialministeriet 10 millioner kroner til en støtteordning til hjælp for kommuner, der ville etablere reservebedsteordninger.
Ideen var så god, at den såkaldte Familie- og Arbejdslivskommission to år senere gik ind og anbefalede en yderligere udbredelse af ordningen.
Det betød, at også organisationer og frivillige foreninger fik mulighed for at søge tilskud.
I dag konstaterer Socialministeriet, at det på trods af stor offentlig opmærksomhed aldrig lykkedes at få brugt støttekronerne.
3,4 millioner = 121 match
Kun 3,4 millioner ud af den ti millioner store pulje er brugt. Ifølge ministeriets oplysninger har støttekronerne resulteret i 121 "match" mellem reservebedsteforældre og forældre.
Et af de projekter, der har fået del i de penge, er Den Boligsociale Fond på Lolland.
"Det er ikke gået specielt godt. Der er så meget snak om det grå guld og alle deres ressourcer, men i praksis er det ingen, der gider passe andre folks børn," siger leder Bjørn Christensen.
Samme besked lyder fra flere andre af de kommuner og organisationer, der har forsøgt sig med reservebedsteforældre.
Efterspørgslen blandt børnefamilier er enorm, mens det er ekstremt vanskeligt at rekruttere ældre.
Arbejdsgivere snydt for gevinst
Det vækker skuffelse hos børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der var medlem af Familie- og Arbejdslivskommissionen.
"Det er ærgerligt, at man ikke har ført den her idé længere ud i livet. Spørgsmålet er, hvor meget man faktisk har gjort for at få fat i dem," siger hun.
Tidligere i år viste en undersøgelse fra Dansk Erhverv, at bedsteforældre, der passer syge børnebørn, sparer arbejdsgivere for 850 millioner kroner årligt.
Med udsigt til den gulerod begræder Rikke Ørum, der er chef for HR og arbejdsmiljø, reservebedsteforældrenes skæbne.
"Det er rigtig trist, for det er da klart, at det ville være en kæmpe hjælp for både arbejdsgivere og forældre, hvis de her ordninger var kommet rigtig op at flyve," siger hun.
- En reservebedste er en pensionist, som frivilligt passer børn for fremmede.
- De får typisk et honorar på 25-30 kroner i timen.
- Honoraret er skattefrit op til en indtægt på 3.100 kroner.
- Aarhus, Høje Taastrup, Køge og Københavns Kommune har modtaget støtte fra Socialministeriet til opstart og drift af reservebedsteforældreordninger.
- FOF Esbjerg, Den Boligsociale Fond på Lolland, Frivillighedscenter Nordfyn og en forening i Gladsaxe har også modtaget støtte.
- Derudover er der ordninger i Aalborg og Hvidovre - og muligvis andre steder.