Flere uddannelser kræver nu topkarakterer

Siden 2009 er adgangskravene steget på en række uddannelser. Konkurrenceforvridning, mener de studerende.
Der skal knokles ekstra igennem på skolebænken, hvis man vil optages på en videregående uddannelse.
Der skal knokles ekstra igennem på skolebænken, hvis man vil optages på en videregående uddannelse. Foto: Colourbox

Flere og flere uddannelser kræver absolutte topkarakterer, hvis ansøgerne skal gøre sig håb om en studieplads. Det viser en opgørelse foretaget af Politiken Research.

I 2009 var der kun 29 uddannelser, hvor adgangskravet var et karaktergennemsnit på 9 eller derover. Ved årets optag kræver hele 52 uddannelser samme høje snit.

Formand for De Studerendes Fællesråd Torben Holm kalder udviklingen en konkurrenceforvridning, der er "svært uhensigtsmæssig", når ambitionen er, at flere skal have en uddannelse.

- Det er et udtryk for, at karaktererne er blevet boostet kunstigt op til et niveau, de ikke bør være på. Det er en rigtig problematisk udvikling, for det betyder, at vi mister nogle rigtig dygtige, motiverede og kvalificerede ansøgere, siger han til Politiken.

Fra flere fronter bliver der især peget på to årsager til de skrappere karakterkrav. I 2009 blev en bonusregel indført, der belønner hurtigstartere. Holder du højst to sabbatår, kan du gange dit snit med 1,08.

Men også den nye karakterskala, der i 2006-07 afløste 13-skalaen, har været med til at give kvotienterne et nøk op.

Der bliver skrevet betydeligt flere topkarakterer på eksamensbeviserne nu, fordi ambitionen er, at 10 procent skal have 12.

Og den ambition bliver efterlevet, fortæller Jens Boe Nielsen, der er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening. Men han mener også, at de unge er blevet mere stræbsomme, ligesom der de sidste år er gjort mere for at dygtiggøre de dygtigste.

- Men der er mange spændende unge mennesker, som måske ikke har topkarakterer, og jeg kan frygte, at hvis nogle studier kun får de bogligt meget dygtige, kan de mangle dem, der har andre kvaliteter, siger Jens Boe Nielsen til Politiken.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) mener, at uddannelsesinstitutionerne kan overveje at optage flere gennem kvote 2 og for eksempel holde optagelsesprøver eller samtaler, hvis de mener, at de optager for ensrettede studerende.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.