Der er tilsyneladende blevet affyret flere skud i Værebroparken torsdag aften.
- Vi har fået flere anmeldelser om skyderi og er i gang med at undersøge, om det har noget på sig, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Peter Grønbek.
Ifølge anmeldelserne skulle der være affyret 10 skud eller flere.
- Vi har sat alt i værk for at undersøge det nærmere, men der går noget tid, før vi kan be- eller afkræfte det, siger vagtchefen, der ikke har fået meldinger om, at nogen skulle være ramt.
/ritzau/