Ved folketingsvalget sidste år valfartede indvandrere og efterkommere med ikke-vestlige baggrund til stemmeurnerne.
I forhold til folketingsvalget i 2015 steg valgdeltagelsen for indvandrere med 4,4 procentpoint. For efterkommere steg den med 10,9 procentpoint.
Det viser en ny kortlægning fra Københavns Universitet, skriver Politiken mandag.
Især unge indvandrere og efterkommere er begyndt at stemme mere med en stigning på 17 procentpoint. Det er ret overraskende, siger Kasper Møller Hansen til avisen.
Han er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og står bag den nye rapport.
- Den nærliggende forklaring er, at den kritiske indvandrerretorik, som især Stram Kurs var eksponent for, har fået de unge til at reagere ved at gå ind og tage aktivt stilling, siger han til Ritzau.
- De er blevet provokerede, men de har måske også tænkt, at deltagelse i demokratiet er måden at reagere på. Tidligere har mange gjort det modsatte og vendt demokratiet ryggen, når tonen blev for skarp, siger han.
Kasper Møller Hansen mener, at stigningen vidner om, hvor stærkt og rummeligt et demokrati det danske er.
- Paradoksalt kan man sige, at de demonstrationer, som Paludan har stået for, egentlig har haft den effekt, at man for første gang har mobiliseret en større del af muslimerne til at stemme.
- Man kan have en som Paludan, der åbenlyst provokerer en bestemt gruppe, og samtidig se en mobilisering som resultat, lyder det.
Kasper Møller Hansen håber, at debuten ved stemmeurnen vil betyde, at det bliver en vane at stemme.
Forskning har også vist, at man er mere tilbøjelig til at stemme igen, hvis man allerede har prøvet det.
Der er valghemmelighed i Danmark, men forskerne bag rapporten har fået mulighed for at indsamle valglister og derefter anonymt kører dem ind i Danmarks Statistiks systemer, forklarer Kasper Møller Hansen.
Dermed har holdet kunnet sortere listerne i grupper som alder, køn og etnicitet, så de har valgdeltagelsen for flere undergrupper og ikke bare ét samlet tal.
Stemmeprocenten ved folketingsvalget 2019 lå på 84,5 procent. Det var lavere end ved valget i 2015, da den var 85,9 procent.
/ritzau/