Flere og flere mennesker benytter sig af muligheden for at skifte køn juridisk uden nødvendigvis at ændre deres krop.
Tal fra Indenrigsministeriet viser, at ministeriet, siden en lovændring i 2014 trådte i kraft, har modtaget 918 ansøgninger om juridisk kønsskifte. Heraf er 692 indtil videre blevet godkendt og har ført til nye personnumre.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Det er med lovændringen blevet muligt at vælge, om man juridisk set vil være mand eller kvinde uanset udseende eller hvad, man er født som.
Efter ændringen blev tvungen kønskorrigering, underlivsoperation og dermed sterilisering ved kønsskifte afskaffet. Her blev også transseksualitet fjernet fra listen over psykiske sygdomme.
Der er en udvikling i gang, hvor transkønnede generelt møder en bredere accept i samfundet, mener Karen Sjørup, der er kønsforsker på Roskilde Universitet.
Det medfører også, at de i højere grad insisterer på at leve det liv, de føler sig skabt til, mener hun.
"LGBT-miljøerne (landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, red.) har været meget aktive og fået mange politiske sejre, tidligere også godkendelsen af ægteskab.
- Og så er en del kendte personer gået forrest og blevet rollemodeller. Det skaber en større accept, siger Karen Sjørup til Kristeligt Dagblad.
Ifølge hende er også fordommene om køns-stereotyperne ved at blive nedbrudt.
Formand for Det Etiske Råd og professor på Rigshospitalet Gorm Greisen stiller sig kritisk over for de mange juridiske kønsskifter.
- Jeg må sige, at jeg var imod juridisk kønsskifte i 2014, dengang Det Etiske Råd blev spurgt. Det var jeg, fordi jeg mener, at køn først og fremmest er biologisk defineret.
- Ligefrem at lave et juridisk kønsskifte, hvor man vælger ikke at få lavet sin krop om på nogle måder og bare være det modsatte køn, synes jeg, er et udtryk for en subjektivisering, siger han til Kristeligt Dagblad.
Han kalder det et kulturelt forkert skråplan, hvor "vi fjerner os fra det, vi kan dele".
/ritzau/