Drømmer du om et hus, der scorer højt på klimabarometeret - og samtidig kan spare dig for en unødvendigt høj varmeregning? Så er du langtfra alene.
En undersøgelse, som mæglerkæden EDC har lavet blandt 2000 aktuelt boligsøgende, viser, at en energirigtig bolig vægter højt.
Således har seks ud af ti svaret, at et energirigtigt varme- og ventilationsanlæg er den tekniske foranstaltning, der har størst værdi, når de skal vælge deres nye hjem.
Sidste år lå hurtigt internet eller fibernet øverst på listen.
- Det er nyt, at det topper listen, men det, der overrasker os mest, er, hvor mange der vælger det af hensyn til miljøet, siger Jan Nordmann, der er kommunikationschef hos EDC.
Knap hver fjerde angiver, at ønsket om et energivenligt hjem primært er af hensyn til klimaet og miljøet, mens 63 procent angiver økonomiske årsager som begrundelse.
Er du på boligjagt - og leder du efter et energivenligt hjem - kan du først og fremmest se på energimærket.
- A og B er forbeholdt nybyggede lav- eller nulenergihuse, fortæller Jan Nordmann og tilføjer:
- Så ser man på et parcelhus fra 1970'erne eller en murermestervilla fra 1940'erne, er C og D udtryk for, at det er et hus med et godt energiforbrug.
Hav dog for øje, at energimærkningen kun er en indikation på husets energimæssige stand, påpeger Ole Vedsted-Jakobsen, der er byggesagkyndig og fagekspert inden for byggerådgivning hos boligejernes videncenter Bolius.
Du kommer altså ikke uden om at se nærmere på huset, hvis du vil være sikker på, at dit kommende hjem er eller bliver så klimavenligt som muligt.
- Man vil ofte kunne gøre noget for at gøre huset mere tæt ved for eksempel vinduer og døre, siger han.
Det kan være, at huset trænger til helt nye vinduer, eller at det kan isoleres yderligere. Hulmursisolering og isolering af loftet er typisk overkommelige projekter.
- Men man skal passe på, at det ikke bliver så tæt, at det ødelægger indeklimaet, siger han og råder til at købe vinduer med udluftningsventil.
- Hvis man har et hus med dampspærre, skal man også være særligt opmærksom på, at den er intakt, hvis man efterisolerer loftet, påpeger han.
Se også på husets varmekilde, som kan gøre en stor forskel for både miljøet og din varmeregning.
- Hvis der er jordvarme, kan det næsten ikke blive bedre, siger Jan Nordmann fra EDC, men påpeger dog, at det ikke er tilfældet særligt mange steder - og det kan blive en dyr fornøjelse at installere.
Derudover er en varmepumpe eller naturgas oplagte valg i mange huse.
- Varmepumper er det, man forventer bliver fremtiden inden for opvarmning, siger Ole Vedsted-Jakobsen.
Men det er ikke uden omkostninger. En luft til vand-varmepumpe koster typisk omkring 100.000 kroner.
/ritzau fokus/
Af Stine Eskildsen, Ritzau Fokus