FC Nordsjælland-angriberen Rawez Lawan kan stå foran et vinterskifte til den svenske klub IFK Norrköping.
Det bekræfter den danske mesterklub på sin hjemmeside.
Den svenske angriber har generelt haft svært ved at kæmpe sig på holdet i dette efterår for FCN, hvor det kun er blevet til nogle få minutter - fordelt på syv kampe. Det er endnu ikke blevet til nogen mål.
25-årige Lawan har tidligere gjort det godt for Farum-klubben og er noteret for 106 kampe siden skiftet fra AC Horsens i sommeren 2009. I Horsens udgjorde han tidligere en farlig angrebsduo med Gilberto Macena.
FCN oplyser på sin hjemmeside, at man har givet Lawan lov til at træne med i IFK Norrköping med henblik på et eventuelt klubskifte.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.