FC Midtjyllands cheftræner, Jess Thorup, kan snart være på vej til den belgiske klub KAA Gent.
I FCM bekræfter sportschef Svend Graversen, at FCM er parat til at lade cheftræneren gennem mere end tre år smutte til Belgien.
- Det er en fantastisk mulighed for Jess, og det er det, vi er rigtig gode til som klub.
- Når den rigtige mulighed opstår, så giver vi den. Og det her er en god mulighed for en dansk træner, siger Svend Graversen til BT.
Allerede tirsdag ankom Jess Thorup i Belgien, og sportschefen oplyser, at FCM-træneren fortsat er i gang med at forhandle sine personlige forhold på plads. Derfor tager Thorup ikke del i onsdagens træning i FCM.
48-årige Jess Thorup kom til FCM i sommeren 2015 og førte i sidste sæson klubben til DM-guld.
Svend Graversen understreger over for BT, at FCM "er mere end bare én mand".
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.