Psykotiske, skizofrene og andre psykisk syge søger i stigende grad tilflugt hos den lokale præst, fordi psykiatrien ikke har ressourcer nok.
Det fortæller Trille Brink Westergaard, som er provst for Langeland og Ærø.
"Vi oplever at måtte samle op på psykiatrien, der udskriver de syge for tidligt eller har for lang ventetid. Det er et stort problem, både for præsterne og for patienterne, for præster kan lytte, men vi kan ikke behandle psykiske sygdomme," siger hun.
Provstens oplevelse bakkes op af en undersøgelse, som Avisen.dk har lavet blandt 198 danske sognepræster. Her svarer 16 procent, at de får flere henvendelser fra psykisk syge i forhold til tidligere, mens blot to procent oplever færre henvendelser.
Ingen ventetid ved præsten
Psykiatrien er i stigende grad kommet under pres som følge af stigende behov og manglende ressourcer.
Selv om antallet af psykiatriske patienter er steget med 58 procent mellem 2000 og 2011, er bevillingerne kun steget med 15 procent, har tal fra Center for Psykiatrisk Forskning og Danske Regioner vist.
I samme periode er antallet af sengepladser blevet 25 procent mindre.
Konsekvensen er, at for eksempel psykotiske og skizofrene patienter bliver udskrevet hurtigere - og i mange tilfælde for hurtigt.
Men hos præsten er der hverken ventetid eller krav om lægehenvisninger. Og så er det gratis.
Til gengæld har de ikke den nødvendige faglighed til at håndtere svære diagnoser og behandlingskrævende psykisk sygdomme - og det placerer præsten i en vanskelig situation.
"Præster er ikke en del af behandlersystemet. Vi risikerer at gøre tingene værre, hvis vi forsøger at behandle for eksempel en, der hører stemmer," siger provst Trille Brink Westergaard.
Mange præster oplever det som frustrerende at få ansvaret for psykisk syge menneskers ulykkelige skæbner uden at kunne hjælpe dem godt nok.
Trille Brink Westergaard understreger, at det ikke handler om, at præsterne ikke vil tale med de psykisk syge.
"De er lige så velkomne til en sjælesorgsamtale som alle andre. Vi kan lægge øre til, hvis de er ensomme eller synes, livet er svært. Men vi kan ikke behandle deres sygdom. Derfor skal en samtale med en præst ikke stå i stedet for psykiatrisk behandling," siger provsten.
Griber desperat efter hjælp
Tilde Binger, som er medlem af hovedbestyrelsen i Præsteforeningen, bekræfter problemet.
"Det finder helt klart sted, og nogle gange har man nærmest folk i behandling. Det kræver stor rygrad fra præsten at sige til den syge, at han eller hun har brug for en anden slags hjælp. Især hvis man ved, at der netop ikke er adgang til hjælp andre steder," siger hun.
Ifølge foreningen af sindslidende, SIND, er det rigtigt, at flere psykisk syge opsøger præster.
"Vi hører om det oftere end tidligere, for eksempel fra Kirkens Korshær. Når der ikke er kapacitet nok i psykiatrien til, at alle kan få den hjælp, de har brug for, griber de ud efter hjælp andre steder," siger formand Knud Christensen.
En samtale med en præst kan gavne psykisk syge, mener Knud Christensen, men bør absolut ikke stå alene.
"Det er altid godt at tale med et fornuftigt menneske, som kan lytte. Så det er ikke i sig selv problematisk, at psykisk syge henvender sig til præsterne. Det problematiske er, at de gør det, fordi de ikke kan få behandling i psykiatrien," siger han.
Jobbet som præst er et kald og en livsstil. Men præster er også offentligt ansatte, med de pligter og rettigheder, der følger med.
Avisen.dk stiller i de kommende uger skarpt på præsters arbejdsliv i krydsfeltet mellem stat og religion.
Undersøgelsen:
Avisen.dk har i en undersøgelse spurgt 198 danske sognepræster:
"Oplever du flere folk med tunge psykiske problemer eller psykiske sygdomme, der ønsker en sjælesorgsamtale nu, end tidligere?"
- Langt flere - 1 procent
- Flere - 15 procent
- Ingen ændring - 65 procent
- Færre - 2 procent
- Langt færre - 0 procent
- Ved ikke/Jeg har ikke sjælesorgsamtaler/Jeg er for ny til at kunne vurdere det - 18 procent
Spørgsmålet indgik i en bredere spørgeskemaundersøgelse om præsters arbejdsforhold.