Socialdemokraternes sundhedsordfører har ikke ondt af de præster, der bliver overrendt af psykisk syge sognebørn, der har brug for hjælp.
"Det er jo ikke et spørgsmål om, at præsterne skal behandle de psykisk syge. Det er et spørgsmål om, at de skal behandle dem næstekærligt, og det kan præster," siger Flemming Møller Mortensen, der også er medlem af Folketingets kirkeudvalg.
Tendensen bekymrer præsterne, der har en uddannelse i teologi - ikke i håndtering af behandlingskrævende psykiske diagnoser. De er bange for at gøre tingene værre, advarer en provst.
Hun bakkes op af en undersøgelse, som Avisen.dk har lavet blandt 198 danske sognepræster. Her svarer 16 procent, at de får flere henvendelser fra psykisk syge i forhold til tidligere. Kun to procent oplever færre henvendelser.
"Jeg tolker det kun positivt, at borgere tænker, at kirken er et sted, de kan komme, når de gerne vil tale med nogen. Når de har noget på hjertet, hvad enten det er trist eller glædeligt," siger den socialdemokratiske sundhedsordfører.
Er det rimeligt at forlange, at præsterne skal tage det ansvar på sig?
"Ja, jeg vil gerne have, at folkekirken er stedet, hvor præsten og menigheden er meget mere opmærksomme på, hvor vores medmennesker er henne i forhold til at trives i livet - både fysisk og psykisk."
EL: Der er huller i psykiatrien
Enhedslistens sundhedsordfører er mere kritisk.
"Det er jo ikke godt nok, hvis mennesker med for eksempel en skizofreni oplever, at de ikke kan få tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsnet," siger Stine Brix.
Hun mener dog ikke, at præsterne helt skal droppe dialogen med de psykisk syge.
"Hvis præsten bruges som supplement til behandling, så synes jeg, at det er godt, at han/hun åbner døren, lukker de psykisk syge ind og tager en snak med dem," lyder det fra regeringens støtteparti.
Stine Brix mener i modsætning til Flemming Møller Mortensen, at psykiatrien har visse huller.
"Det er for svært at blive indlagt i dag. Det er vigtigt, at vi lytter mere til de syge og deres behov. Når de har brug for hjælp, skal vi ikke sige: Du er ikke syg nok," siger hun.
Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der går i dybden med psykiatrien og dens udfordringer. Gruppen forventes at præsentere konklusionerne til september.
Kattensparkemig!
Ifølge den socialdemokratiske sundhedsordfører fejler psykiatrien dog ingenting.
"At lave slutningen, at fordi nogle psykisk syge henvender sig til præsten, at det er det samme som, at der er noget rivravruskende galt i psykiatrien. Det er en kortslutning," siger Flemming Møller Mortensen.
Han opfordrer landets præster til at folde deres næstekærlighed ud.
"Præsten skal - ligesom en lokal politibetjent eller hjemmesygeplejerske, der står over for borgere, der har så store problemer, at de tænker: Her skal der professionel hjælp til - tage borgeren i hånden og hjælpe ham/hende med at komme det rigtige sted hen. Vi tænker: Nej, det er ikke vores bord. Jo, kattensparkemig det er," siger Flemming Møller Mortensen.
Præster: Vi lytter gerne, men kan ikke behandle
Præsterne afviser, at det handler om, at de ikke vil tage sig af de psykisk syge.
"Vi vil hjertens gerne tale med dem. De er lige så velkomne i kirken, som alle andre. Men vi kan kun lytte og trøste, ikke diagnosticere eller behandle psykisk sygdom. En samtale med en præst kan sagtens være et supplement til psykiatrisk behandlingen, men ikke træde i stedet for," fastslår Trille Brink Westergaard, der er provst for Ærø og Langeland.
Antallet af psykiatriske patienter er steget med 58 procent mellem 2000 og 2011, mens bevillingerne kun er steget med 15 procent, har tal fra Center for Psykiatrisk Forskning og Danske Regioner vist.
I samme periode er antallet af sengepladser i psykiatrien faldet med 25 procent.